Steen Pedersen er handelsmand – og så er han sønderjyde. Sidstnævnte er årsag til, at han, som han selv siger det, er helt nede på jorden. Det på trods af, at han er lykkedes med at have skabt et vinfirma, som kan kalde sig en af årets Børsen Gazeller, og som på fire år er vokset med 1042 pct. målt på bruttofortjeneste.
Handelsmand har han bevist sig at være blandt andet med et medejerskab af Fleggaard, hvor han var med til at udvikle grænsehandelen i Danmark igennem 80’erne og 90’erne.