Danicas ejendomschef, Peter Mering, har netop fået den første godkendelse af kontroversielle højhuse og en grøn promenade på den gamle postgrund ved Københavns HovedbanegårdNår toget nærmer sig Københavns Hovedbanegård, vil folk i fremtiden blive mødt af et spektakulært syn på højre hånd. En række tårne vil rejse sig over banegraven, hvoraf de højeste vil være henholdsvis 115 og 94 meter. Langs baneterrænnet vil der løbe en promenade med grønne træer inspireret af High Line Park i New York.