Da et enigt Folketing torsdag præsenterede en historisk redningskrans, var det samtidig med fælles tilsagn om, at partierne også er klar til at tage næste skridt og “om nødvendigt at prioritere et trecifret milliardbeløb til evt. yderligere initiativer”.
Denne gang var hjælpen blandt andet til selvstændige, freelancere og de erhverv, der er blevet beordret til at lukke midlertidigt ned. Det var den seneste hjælpepakke i rækken, der skal hjælpe det pressede danske erhvervsliv, der lider under følgerne af coronavirussen (covid-19).
Det stod hurtigt klart, at dansk erhvervsliv ville blive hårdt ramt af de politiske tiltag og retningslinjer, som er blevet udstedt løbende. Derfor satte regeringen ind med den første krisehjælp tirsdag i sidste uge. På under to uger, er der lavet tiltag, der ifølge Erhvervsministeriet løber op i et trecifret milliardbeløb allerede.
Børsen giver dig her overblikket.
Man udskød virksomhedernes betalingsfrister for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i tre måneder. Betalingsfrist for små og mellemstore virksomheders B-skat og moms blev også udskudt. Ifølge Skatteministeriet vil det give virksomhederne 165 mia. kr. mere i likviditet.
Begrænsningen af forsamlinger betød, at flere bl.a. koncerter måtte aflyses. Her lavede man en puljeordning på 91 mio. kr., der skal kompensere tab for arrangører.
Efterfølgende besluttede regeringen af frigive den kontracykliske kapitalbuffer, der giver bankerne adgang til over 200 mia. kr. i yderligere udlånskapital. Der blev derudover stillet en ny garantiordning til smv'er, der er særligt hårdt ramt af coronakrisen.
Reglerne for sygedagpenge blev ændret, så arbejdsgiverne kan få refusion fra den første dag, hvor en medarbejder er syg af coronavirussen eller i karantæne.
Søndag indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om lønkompensation til private virksomheder, der står overfor at skulle varsle fyresedler for et stort antal medarbejdere. Virksomheden vil få dækket op til 75 pct. af de fyringstruede medarbejderes løn, og skal selv dække det resterende.
Arbejdsgiveren måtte til gengæld forpligte sig til ikke at fyre medarbejdere, men hjemsende dem, mod at medarbejderne giver afkald på fem feriedage. Der er dog indført et lønloft på 23.000 kr.
For timelønnede medarbejdere kan virksomheden få lønkompensationen for op til 90 pct. af lønnen, men maksimalt 26.000 kr.
Derudover har den danske stat sammen med den svenske stat stillet garanti for SAS på op til 3 mia. svenske kroner.
Torsdag præsenterede et enigt folketing en redningskrans i form af en krisepakke til erhvervslivet. Aftalen indebærer blandt andet kompensation på 100 pct. af de faste udgifter til virksomheder, der er blevet beordret til at lukke.
Der vil være kompensation på op til 80 pct. af de faste udgifter for andre virksomheder, der har et omsætningsdyk af en vis størrelse. Selvstændige – også dem uden cvr-nummer – kan få op til 23.000 kr. om måneden i kompensation for omsætningstab. De studerende får mulighed for ekstra SU-lån i to måneder, og der er mulighed for tre måneders ekstra dagpenge til de ledige.
Samtidig er der bedre muligheder for statsgaranterede lån for virksomheder og eksportkreditter, samt statslig garanti til Rejsegarantifonden, der skal hjælpe rejsebranchen med at betale for aflyste rejser. Og en hensigtserklæring om, at alle partier er klar til at bruge et “trecifret milliardbeløb” til yderligere initiativer.
“Vi har givet hinanden håndslag på, at vi er villige til at gøre, det der skal til. Vi er også parate til at prioritere et trecifret milliardbeløb, hvis det bliver nødvendigt,” lød det på et pressemøde fra finansminister Nicolai Wammen (S).
I rene tilskud bliver der givet 55,8 mia. kr., mens der er stillet garantier, øvrig likviditet og finansieringsmuligheder for 231 mia. kr. Det er foruden den øgede adgang, bankerne har fået, til 200 mia. kr. i ekstra udlånsmulighed.
