De store virksomheders satsninger på udvikling af nye teknologier, der skal løse klimaudfordringer og hjælpe kronisk syge borgere, kører i højeste gear.
I den forgangne uge har man i Børsen kunnet komme helt tæt på topfolk i to af landets største virksomheder. I interviews med topchefen i Ørsted, Henrik Poulsen, og chefen for R & D (forskning og udvikling red.) i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen, bliver der taget et kig i krystalkuglen og givet bud på, hvordan de to koncerner skal fremtidssikres.
Her får du sammendraget.
Grøn brint skal løse klimaudfordringer
Prisen på grøn strøm fra havvind er på kort tid faldet så drastisk, at flere energikæmper begynder at øjne en forretningsmulighed i at omdanne havvindstrømmen til såkaldt grøn brint.
En teknologi, der – hvis den lykkes i stor skala – både vil kunne knække udfordringen med at lagre grøn energi samt eliminere CO2-udledningen fra sektorer som transport, varmeforsyning og tung industri, hvor fossile brændstoffer i dag er et grundelement i en række processer.
“Nu skal jeg passe på ikke at tale min egen begejstring alt for meget op, for det er early days – men vi er ret spændte omkring potentialet i grøn brint. Det har et stort potentiale for, at grøn elektricitet kommer til at spille en bredere rolle i samfundet,” siger topchef i Ørsted, Henrik Poulsen.
Kort fortalt går det ud på, at man tager strømmen fra havvindmøllerne – f.eks. når det blæser meget, så de producerer mere, end der er behov for, og prisen derfor er lav.
Den grønne strøm bruges så i en elektrolyseproces til at splitte vandmolekylet H2O ad i enkeltdelene H2 (brint) og O (oxygen).
Fordi brinten er produceret udelukkende ved hjælp af grøn strøm, er der intet CO2 blevet udledt i processen – deraf betegnelsen grøn brint.
Når brint efterfølgende brændes af, eksempelvis som brændstof i skibe, lastbiler, busser eller fly, dannes der kun vand. Dermed elimineres drivhusgasudledningen i alle processer af fødekæden fra produktion til afbrænding.
Ørsted er ikke alene om satsningen. Også store konkurrenter som svenske Vattenfall investerer massivt i at bruge billig overskudsstrøm til at producere grøn brint, og arbejder i tæt samspil med aktører i stålindustrien, og for få uger siden kunne oliegiganten Shell melde ud, at man har indgået et strategisk samarbejde med den midtjyske virksomhed Everfuel.
Sammen arbejder de på at opføre Europas største fabrik til produktion af grøn brint ved olieraffinaderiet i Fredericia. Dette byggeri er planlagt til at begynde i 2022.
Supermolekyle og glucosefølsom insulin
Mads Krogsgaard Thomsen har stået i spidsen for forskning og udvikling i Novo Nordisk i snart 20 år. Han har været hovedarkitekten på insulingigantens udvikling i produktporteføljen og har skabt topsællerter som Rybelsus og Ozempic.
“Lige nu står vi produktmæssigt temmelig stærkt mere end ti år frem. Måske er arven endda sikret til efter, at Lars Fruergaard forlader selskabet,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Det skyldes især molekylet Semaglutid, som Novo Nordisk nu sælger som indsprøjtning og som pille mod diabetes og er i færd med at videreudvikle til behandling af fedme, fedtleversygdommen Nash, hjertesygdom samt nyresygdom.
“Jeg fremhæver Semaglutid gang på gang, for ambitionen er at gøre det til et af verdens allerstørste lægemidler nogensinde,” siger han og fortsætter:
“Det er usædvanligt, at vi har sådan et molekyle, og derfor investerer vi også massivt i det.”
Krogsgaard selv ser en fremtid, hvor diabetespatienter kan indtage tabletter frem for at stikke sig med traditionelle kanyler for at få det livsnødvendige insulinhormon.
“Den ypperste ambition må være, at vi om ti år kan levere det samme i en tablet, som vi i dag kan levere i injektionssprøjten, lige meget hvilken sygdom vi adresserer til den tid,” siger han.
Derudover arbejder Novo Nordisk på at udvikle en intelligent insulin, der kun virker, når blodsukkerniveauet har brug for regulering. Her forventer insulingiganten at indlede kliniske forsøg i 2020.
I den forgangne uge har man i Børsen kunnet komme helt tæt på topfolk i to af landets største virksomheder. I interviews med topchefen i Ørsted, Henrik Poulsen, og chefen for R & D (forskning og udvikling red.) i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen, bliver der taget et kig i krystalkuglen og givet bud på, hvordan de to koncerner skal fremtidssikres.
Her får du sammendraget.
Grøn brint skal løse klimaudfordringer
Prisen på grøn strøm fra havvind er på kort tid faldet så drastisk, at flere energikæmper begynder at øjne en forretningsmulighed i at omdanne havvindstrømmen til såkaldt grøn brint.
En teknologi, der – hvis den lykkes i stor skala – både vil kunne knække udfordringen med at lagre grøn energi samt eliminere CO2-udledningen fra sektorer som transport, varmeforsyning og tung industri, hvor fossile brændstoffer i dag er et grundelement i en række processer.
“Nu skal jeg passe på ikke at tale min egen begejstring alt for meget op, for det er early days – men vi er ret spændte omkring potentialet i grøn brint. Det har et stort potentiale for, at grøn elektricitet kommer til at spille en bredere rolle i samfundet,” siger topchef i Ørsted, Henrik Poulsen.
Kort fortalt går det ud på, at man tager strømmen fra havvindmøllerne – f.eks. når det blæser meget, så de producerer mere, end der er behov for, og prisen derfor er lav.
Den grønne strøm bruges så i en elektrolyseproces til at splitte vandmolekylet H2O ad i enkeltdelene H2 (brint) og O (oxygen).
Fordi brinten er produceret udelukkende ved hjælp af grøn strøm, er der intet CO2 blevet udledt i processen – deraf betegnelsen grøn brint.
Når brint efterfølgende brændes af, eksempelvis som brændstof i skibe, lastbiler, busser eller fly, dannes der kun vand. Dermed elimineres drivhusgasudledningen i alle processer af fødekæden fra produktion til afbrænding.
Ørsted er ikke alene om satsningen. Også store konkurrenter som svenske Vattenfall investerer massivt i at bruge billig overskudsstrøm til at producere grøn brint, og arbejder i tæt samspil med aktører i stålindustrien, og for få uger siden kunne oliegiganten Shell melde ud, at man har indgået et strategisk samarbejde med den midtjyske virksomhed Everfuel.
Sammen arbejder de på at opføre Europas største fabrik til produktion af grøn brint ved olieraffinaderiet i Fredericia. Dette byggeri er planlagt til at begynde i 2022.
Supermolekyle og glucosefølsom insulin
Mads Krogsgaard Thomsen har stået i spidsen for forskning og udvikling i Novo Nordisk i snart 20 år. Han har været hovedarkitekten på insulingigantens udvikling i produktporteføljen og har skabt topsællerter som Rybelsus og Ozempic.
“Lige nu står vi produktmæssigt temmelig stærkt mere end ti år frem. Måske er arven endda sikret til efter, at Lars Fruergaard forlader selskabet,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Det skyldes især molekylet Semaglutid, som Novo Nordisk nu sælger som indsprøjtning og som pille mod diabetes og er i færd med at videreudvikle til behandling af fedme, fedtleversygdommen Nash, hjertesygdom samt nyresygdom.
“Jeg fremhæver Semaglutid gang på gang, for ambitionen er at gøre det til et af verdens allerstørste lægemidler nogensinde,” siger han og fortsætter:
“Det er usædvanligt, at vi har sådan et molekyle, og derfor investerer vi også massivt i det.”
Krogsgaard selv ser en fremtid, hvor diabetespatienter kan indtage tabletter frem for at stikke sig med traditionelle kanyler for at få det livsnødvendige insulinhormon.
“Den ypperste ambition må være, at vi om ti år kan levere det samme i en tablet, som vi i dag kan levere i injektionssprøjten, lige meget hvilken sygdom vi adresserer til den tid,” siger han.
Derudover arbejder Novo Nordisk på at udvikle en intelligent insulin, der kun virker, når blodsukkerniveauet har brug for regulering. Her forventer insulingiganten at indlede kliniske forsøg i 2020.
