Tirsdag morgen kunne flyselskabet SAS meddele, at de blev nødt til at nedlægge op til 5000 stillinger – heraf 1700 danske af slagsen. Det svarer til næsten halvdelen af SAS' arbejdsstyrke. Det sker som en reaktion på den manglende flytrafik i forbindelse med coronakrisen, som forventes at berøre luftfartsbranchen længe endnu.
Rickard Gustafson, som er koncerndirektør i SAS, fortalte til Børsen onsdag, at situationen, som de befinder sig i nu, berører ham meget.
“Jeg er meget bedrøvet over, at krisen rammer SAS og flyindustrien så hårdt. Men det er en samfundskrise, som rammer alle medborgere. At være ansvarlig for en melding som den i dag er naturligvis noget af det hårdeste, jeg har gjort i min tid som direktør for selskabet,” fortalte Rickard Gustafson.
“Vi får brug for hjælp. Vi er glade for den første redningspakke, men vi vil helt sikkert fortsætte dialogen med den danske og svenske stat, for vi kan ikke bare optage gæld – vi skal også sikre selskabets soliditet
Rickard Gustafson, koncerndirektør i SAS
Både SAS og det norske flyselskab Norwegian efterspørger udvidede hjælpepakker for at komme igennem krisen. Rickard Gustafson understreger overfor Børsen onsdag, at kapitaltilførsel er essentielt for flyindustrien.
“Vi får brug for hjælp. Vi er glade for den første redningspakke, men vi vil helt sikkert fortsætte dialogen med den danske og svenske stat, for vi kan ikke bare optage gæld – vi skal også sikre selskabets soliditet,” fortalte Rickard Gustafson.
Niels Smedegaard, bestyrelsesformand hos Norwegian, tør næsten ikke længere håbe på hjælp fra Danmark, men frygter de forringede forhold i flytrafikken, hvis Norwegian ikke længere skal flyve i Aalborg og Københavns Lufthavn.
“Hvis Norwegian ikke overlever, bliver markedet på et eller andet tidspunkt samlet op af Ryanair eller andre lavprisselskaber, som bruger arbejdskraft, der ikke passer til den skandinaviske model,” fortalte Niels Smedegaard til Børsen onsdag.
Ugen har budt på regnskaber fra nogle af Danmarks tungere spillere. Mandag kunne Coop-koncernen melde ind med et overskud på 262 mio. kr. for 2019, som er en del mindre end deres resultat fra 2018 på 540 mio. kr. Dog kunne Coop med glæde i stemmen fortælle, at Fakta, som er ejet af Coop, for første gang siden 2012 er kommet ud af et regnskabsår med plus på bundlinjen.
Peter Høgsted, adm. direktør i Coop, fortalte til Børsen mandag, at det drejede sig om et mindre millionbeløb, men understregede, at det vigtigste er, at der er sorte tal.
Onsdag bød på et regnskab fra Salling Group, hvor både årsresultatet og toplinjen voksede i 2019 sammenlignet med 2018. Regnskabet præsenterede et overskud på 2,4 mia. kr. og en omsætning på 56,7 mia. kr.
Per Bank, som er topchef i Salling Group, fortalte Børsen onsdag, at det særligt er butikkerne Føtex og Netto, som bidrager til det gode resultat – begge kæder har leveret deres bedste resultater nogensinde.
“Der er tale om et stærkt år, hvor fremgangen blev drevet af vores kerneforretning både i Danmark og i udlandet,” udtalte Per Bank onsdag.
Torsdag blev flere førstekvartalsregnskaber offentliggjort. Transportgiganten DSV har i forbindelse med sit regnskab meldt ud, at de har valgt at fyre 3000 af deres 60.000 medarbejdere. Det er en del af planen om at spare 1,4 mia. kr.
Jens Bjørn Andersen, topchef i DSV, fortalte torsdag til Børsen, at coronasituationen har ændret omstændighederne fuldstændigt.
“Krisen sætter sit aftryk i alle vores divisioner. Stigning i nethandlen kan slet ikke opveje den lavere efterspørgsel på globalt plan, og jeg tror slet ikke verdenshandelen kommer tilbage til det niveau, den var på,” fortalte Jens Bjørn Andersen.
Både Danske Bank og Nordea kunne torsdag også præsentere deres regnskab fra første kvartal – med meget forskellige resultater. Mens Nordea kunne overraske med en øget indtjening, måtte Danske Bank fremvise et underskud på 1,3 mia. kr.
“Hen mod slutningen af kvartalet blev resultaterne væsentligt påvirket af coronapandemien. Dette skyldtes særligt, at vi foretog nedskrivninger på baggrund af antagelser om et dårligere makroøkonomisk scenarie, faldet i oliepriserne samt på udlån til visse brancher,” fortalte Danske Banks adm. direktør, Chris Vogelzang, i forbindelse med regnskabet.