Opdateret kl 9.22 -Den danske kæde af byggemarkeder, Silvan, er nu blevet solgt.
Det er den tyske kapitalfond Aurelius Group, der køber Silvan fra ejeren Stark Group. Det skriver Aurelius Group i en pressemeddelelse.
Der er dog ikke sat beløb på, men Silvan omsatte sidste år for omkring 1,6 mia. kr., og der findes 42 Silvan-byggemarkeder landet over.
Det blev allerede kendt i årets start, at Stark Group havde sat Silvan på salgslisten, men først nu er der altså fundet en ejer.
Sko og plastikkirurgi
Den nye tyske ejer har alt fra Scholl-sko og plastikkirurgiske hospitaler til produktion af skibe på paletten.
Aurelius Group antyder i sin pressemeddelelse, at Silvan skal have sin bid af det voksende gør-det-selv marked i Danmark, og at der skal fokus på det digitale salg.
"Silvan vil blive ved at kapitalisere på det voksende gør-det-selv marked i Danmark og at vokse og professionalisere sine ehandels-aktiviteter," skriver Aurelius Group.
"Jeg er meget glad for, at vi har været i stand til igen at udføre en transaktion i Norden, der underbygger vores fokus på det område," siger Donatus Albrecht, bestyrelsesmedlem i Aurelius Equity Opportunities.
Har været forsømt under Stark
Men det skinner også igennem, at Aurelius mener, at Silvan har været noget forsømt under Starks vinger, der er mere målrettet det professionelle marked.
"Silvan er et beundret brand i Danmark og opererer i et sundt marked. Fra at være en ikke-kerneforretning under Stark-ejerskabet, vil Silvan klart blive tilgodeset af den større opmærksomhed, som den vil modtage under Aurelius-paraplyen," siger Donatus Albrecht.
Han har nu 21 virksomheder under sin Eguity Opportunities-paraply, der til sammen har 20.500 ansatte og omsætter for 30 mia. kr.