ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Efter kuldsejlet handel: Shell sætter igen sine danske aktiviteter til salg

Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Shell vil igen forsøge at sælge sine resterende egenopererende aktiviteter fra i Danmark.

Oliegiganten oplyser således i en pressemeddelelse tirsdag formiddag, at man igangsætter en salgsproces i bestræbelserne på at sælge det store olieraffinaderi i Fredericia.

Der har vist sig at være en stærk interesse fra potentielle købere

Torben Øllegaard Sørensen, pressechef, Dansk Shell

Selskabet hedder Dansk Shell, der i 2019 omsatte for 13,6 mia. kr., og tjente 210 mio. kr. før skat.

14

mia. kr. omsatteDansk Shell i 2019 for

​​​​

“Der har vist sig at være en stærk interesse fra potentielle købere, og handlen forventes at ske i form af et salg af alle aktierne i A/S Dansk Shell til en potentiel ny ejer,” lyder det i en pressemeddelelse, som pressechef Torben Øllegaard Sørensen er afsender på.

Dermed forsøger Shell, der har hovedsæde i den hollandske by Haag, endnu engang at sælge sine aktiviteter fra i Danmark.

Udskudt flere gange

I 2016 indgik Shell en aftale med investoren Tommy Frank, der var klar til at købe olieraffinaderiet for mere end 500 mio. kr. Men handlen blev i flere omgange udskudt, og i begyndelsen af 2018 røg den helt i vasken.

“Siden salgsaftalen blev indgået, har både Shell og Dansk Olieselskab (som Tommy Frank står bag,red.) arbejdet hårdt på at indfri aftalens forudsætninger for den endelige overdragelse af selskabet. Trods begge selskabers indsats er forudsætningerne imidlertid ikke blevet indfriet. Derfor bliver der ikke noget ejerskifte,” lød det ved den lejlighed fra Shell i en pressemeddelelse.

Selve handlen mellem Tommy Frank og Shell var omgærdet af en vis mystik, da Tommy Frank undervejs ikke ønskede at fortælle, hvem der stod klar med et trecifret millionbeløb til at finansiere handlen.

Men da handlen var afblæst, bekræftede Novo Nordisk Fondens investeringsselskab, Novo Holdings, at man var involveret i finansieringen af opkøbet.

Ingen af parterne ønskede dengang at gå i detaljer med, hvorfor handlen konkret røg i vasken.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis