I en tid hvor både klima og corona (covid-19) får folk til at skære i forbruget, er sexlegetøj tilsyneladende stadig højt prioriteret.
Sexlegetøjsproducenten Sinful slår egen rekord og går ud af 2019 med en toplinje på 54,4 mio. kr. og en bundlinje på 20 mio. kr. Derudover ser 2020 ud til at blive mindst lige så indbringende trods coronapandemien.
mio. kr. har Sinful omsat for i 2019
“Det har krævet hårdt arbejde og en masse mennesker samt nye strategier, der begynder at give succes,” siger adm. direktør Tonny Andersen om den positive udvikling.
En af strategierne, der nu giver Sinful deres bedste regnskab nogensinde, er virksomhedens egenproduktion.
“Efterspørgslen på vores egne brands bliver større og større, og vi nærmer os at have 50/50 af egne produkter og andre produkter,” siger Tonny Andersen.
På trods af coronavirussen er direktørens forventninger ikke sat ned.
“Det har krævet hårdt arbejde og en masse mennesker samt nye strategier
Tonny Andersen, adm. direktør ved Sinful
“Vi har et klart mål om en milliard på toplinjen i 2027, og planen holder indtil videre. Derudover har vi sat toplinjen til at vokse med 25 pct. i 2020,” siger Tonny Andersen og forklarer, hvorfor han ikke ser en krise ramme forretningen:
“Jeg har en god mavefornemmelse, for lige nu er vi i vækst. Vi sælger gode, billige produkter i underholdningskategorien, og jeg tror ikke, at ordren fra os på 300 kr. er det første, der ryger, hvis folk skal skære i forbruget.”
De første par uger af nedlukningen tjente Sinful kun akkurat det, der var målet, men de har nu i flere dage haft over 50 pct. vækst.
“Salget til par er specielt steget. Lige nu er det mest populære produkt vores “10 days challenge”-æske, hvor par hver dag i 10 dage kan åbne op for et nyt produkt,” siger Tonny Andersen.
Skulle firmaet mod direktørens forventninger komme i økonomisk problemer, er han klar på at smide den nødvendige mængde penge i virksomheden.