Berendsen Danmark øger sine markedsandele. Det viser tekstilservicevirksomhedens regnskab for 2019.
Selskabets overskud lander en anelse lavere end sidste år. Overskuddet lyder på 162,7 mio. kr. mod 185 mio. kr. året forinden, som viste rekordhøje tal. Berendsen Danmark havde i 2019 en omsætning, der rundede 1,4 mia. kr. og en vækst i omsætningen på 4 pct.
“I 2019 er det lykkes os at vokse med vores nuværende kunder og øge vores markedsandele – vi har bl.a. vundet større kontrakter på at forsyne hotelkæder som Scandic, Guldsmeden og Cabinn med bæredygtige tekstil- og vaskeløsninger. Samtidig har vi haft en massiv vækst i omsætningen på vores ergonomiske SmartMop-mikrofibermopper, der reducerer brugen af vand og kemikalier under rengøring med op til 85 pct.," siger Berendsens økonomidirektør, Michael Dufke Nørgaard, i en pressemeddelelse og fortsætter:
“I januar 2019 overtog vi også familievirksomheden A-vasks 2 svanemærkede vaskerier, og det har naturligvis også tilført os nye kunder og været med til at øge vores omsætning.”
Berendsen Danmark har de seneste år været CSR-fokuserede og investere i medarbejdernes trivsel, miljøoptimeringer af produktionen og udviklingen af nye bæredygtige kundeløsninger er en del af. Og ifølge Berendsen Danmarks adm. direktør går virksomhedens sunde økonomi og CSR-udvikling hånd i hånd.
“De investeringer sikrer, at vi er på forkant med vores egne og vores kunders fremtidige CSR-behov, så vi kan udvikle os sammen og i fællesskab blive mere bæredygtige og konkurrencedygtige”, siger Berendsen Danmarks adm. direktør, Henrik Luxhøj, i en pressemeddelelse.
Berendsen Danmark lejer, vasker og leverer tekstiler og hygiejneartikler til erhvervslivet og private.