Træplantning i England eller Zambia, beskyttelse af regnskove i Brasilien, rensning af drikkevand i Uganda eller hvad med opstilling af solceller i Indien eller et hydroelektrisk projekt i Chile.
Det skorter ikke på muligheder for at gøre både verden og din virksomhed grønnere hos det danske klimafirma Global Climate Institute, GCI.
Ifølgefirmaets hjemmesideer Global Climate Institute “et verdensomspændende initiativ, der har til hensigt at operere i mange lande fordelt over hele kloden, da vores tilstedeværelse skal afspejle den problematik, vi er sat i verden for at løse”.
Men bag de store ord og ambitioner gemmer sig tilsyneladende en utilfreds kundekreds.
Særligt anspændt er dialogen med luftfartsselskabet Norwegian, som har stævnet Global Climate Institute i en sag, der starter i Sø- og Handelsretten tirsdag.
“Vores tillid til GCI er selvsagt ikkeeksisterende,” siger Sara Westphal Emborg Neergaard, kommunikationschef hos Norwegian Danmark.
Norwegian er stærkt skuffet over et samarbejde om træplantning og ønsker alt materiale om Norwegian fjernet fra GCI’s hjemmeside.
I et længere svar til Børsen fastholder Global Climate Institute at bruge Norwegian i sin markedsføring.
“GCI mener at have ret til at bruge materialet, som blev udarbejdet til fælles brug og i tæt samarbejde,” skriver GCI’s advokat Kim S. Larsen på vegne af direktør og ejer, Morten Egelund Jensen.
I 2017 lancerede Norwegian kampagnen “Plant for planeten” og indgik samtidig en aftale med Global Climate Institute og datterselskabetPlant-Nowom plantning af 7000 træer i England og Spanien, svarende til antallet af medarbejdere i Norwegian.
I en reklamefilm kunne man efterfølgende se britiske Norwegian-medarbejdere trække i arbejdstøjet og plante træer i den engelske universitetsby Oxford.
Alt gik altså efter planen – indtil DR halvandet år senere besøgte Oxford.
Af 3500 planlagte træer kunne de lokale tælle ca.1000.Den resterende del af det nyplantede areal var visnet og rådnet.
“GCI har fra tid til anden måttet konstatere, at nogle virksomheder ikke lytter til det, GCI siger om de forskellige projekter
Morten Egelund Jensen, direktør, Global Climate Institute
Historien sendte Norwegian ud i en mediestorm. Selskabet blev beskyldt for greenwashing og opsagde herefter aftalen med Global Climate Institute.
“Norwegian har betalt for både vedligeholdelse og genbeplantning af træer på projekterne i Oxford og Spanien. Vi har derfor haft en berettiget forventning om, at der ville ske genbeplantning af de døde træer. Det har flere dog kunnet bekræfte, ikke er sket. Dette er ifølge os et direkte brud på den indgåede samarbejdsaftale, og vi valgte derfor at opsige samarbejdet,” forklarer Sara Westphal Emborg Neergaard.
Men det er en misforståelse, at Global Climate Institute skulle vedligeholde træerne. Den opgave lå hos de lokale myndigheder, svarer GCI:
“(Efter DR’s besøg,red.) viste det sig, at nogle af træerne var døde, hvilket blev gjort til en negativ historie om Norwegian. En historie, som GCI vel at mærke var lige så ked af som Norwegian, fordi historien manglede en del aspekter, som artiklen ikke belyste,” skriver GCI via sin advokat.
Uenighederne til trods fremhæves samarbejdet med Norwegian i dag som succesfuldt på GCI’s hjemmeside.
Her er en tidligere kommunikationschef fra Norwegian citeret for, at “vi er meget tilfredse med samarbejdet med Global Climate Institute”, en udlægning, der er langt fra virkeligheden ifølge Sara Westphal Emborg Neergaard:
“Dette er selvfølgelig stærkt misvisende. Vi afsluttede samarbejdet i 2019, med begrundelse om at samarbejdet absolut ikke levede op til vores forventninger.“
Hun forklarer, at Norwegian desuden ikke ønsker at være associeret med træplantning som klimaindsats, da selskabet i dag er et andet sted.
“Vi har for eksempel lært, at plantning af træer, ifølge en lang række eksperter, ikke har nogen nævneværdig positiv klimaeffekt,” siger hun og slår fast, at GCI’s brug af Norwegians navn og logo ifølge selskabet er i strid med både varemærke- og markedsføringsloven.
“Vi mener, at det er direkte skadeligt for vores brand, at omverdenen og vores kunder kan blive vildledt på GCI’s hjemmeside med materiale, der er mere end fire år gammelt.”
Norwegian står imidlertid ikke alene med en frustration rettet mod GCI.
Børsen har skrevet til flere kunder, som figurerer som succesfulde samarbejder på Global Climate Institutes hjemmeside.
Deres optræden på GCI’s hjemmeside sker dog mod deres vilje, fortæller de samstemmende.
For eksempel er blomsterplatformen Interflora citeret for, at “Interflora ser frem til et strategisk samarbejde fremadrettet med Global Climate Institute, hvor den store vinder er miljøet og derved os alle”.
Men ifølge adm. direktør Kirsten Ægidius ophørte samarbejdet i 2020, og i 2021 bad Interflora GCI “om at fjerne vores logo fra deres hjemmeside”.
“Vi vil på ny rette henvendelse til firmaet og bede dem fjerne Interfloras navn og logo,” siger Kirsten Ægidius.
Energiselskabet E. ON, der opstiller ladeløsninger til elbiler, fremhæves som en kunde, der gennem Global Climate Institute “bidrager til at skabe en mere bæredygtig fremtid til glæde og gavn for alle”.
Men E.ON vil også helst fjernes, skriver kommunikationschef Vibeke Agerdal Kristiansen:
“Det, vi købte i sin tid, var som en julegave til større kunder. Men det går helt tilbage til 2017. Vi har tidligere været i dialog med dem og bedt dem fjerne os fra deres hjemmeside, men åbenbart forgæves. Vi har ikke noget kundeforhold til dem og har nu igen bedt dem fjerne os fra deres hjemmeside.”
Også et kundeforhold til detailhandelsvirksomheden Coop optræder på selskabets hjemmeside.
Ifølge kommunikationschef Jens Juul Nielsen stoppede samarbejde i 2020 på grund af “manglende tillid”.
“Vi har haft et ganske kortvarigt samarbejde. Hvis de har vores logo stående på deres hjemmeside, vil vi bede dem fjerne det,” skriver han i en mail til Børsen.
GCI er overrasket over svarene i Børsens rundspørge:
“GCI har ikke modtaget indsigelser fra andre kunder, og det er overraskende at høre, at dette skulle være tilfældet,” skriver Morten Egelund via sin advokat.
Han mener ikke, at virksomheder altid i dybden forholder sig til, hvad de køber, når de investerer i grønne projekter. Det kunne forklare nogle af misforståelserne, mener han.
“En del af problematikken ligger i, at grønne projekter skæres over én kam, og når en virksomhed gør tilløb til at lave grønne tiltag eller involverer sig i sådanne projekter, så rumler greenwashing-trommerne i baggrunden. GCI gør meget ud af at fortælle samarbejdspartnere om, hvad projekterne går ud på. GCI har dog fra tid til anden måttet konstatere, at nogle virksomheder ikke lytter til det, GCI siger om de forskellige projekter og nuancerne i dem.”
