Den schweiziske storbank Credit Suisse er fredag ude med riven efter Novo Nordisk i en analyse, der peger på det danske medicinalselskabs aktie som den dårligst præsterende i sektoren over de kommende 12 måneder.
Credit Suisse har ifølge Bloomberg News spurgt 135 investorer om den forventede udvikling blandt aktierne i medicinalsektoren, og her scorer Novo Nordisk altså lavest.
Banken peger på et rivaliserende middel inden for blødermedicin samt pres på priserne på diabetesmedicin i særligt USA som forklaringer på investorernes vurdering.
Banken ser dog selv Novo Nordisks nye GLP-1-analog, Semaglutid, som et stærkt kort i konkurrencen.
- Dette er måske drevet af den fortsatte frygt omkring priserne på diabetesmidler samt effekten af ACE910 på Novoseven. Vi venter dog en positiv godkendelse af Semaglutid ved udgangen af året og ser en stærk vækst i GLP-1-markedet, skriver Credit Suisse ifølge Bloomberg News.
Novo-aktien falder med 2,9 pct. til 298,70 kr. fredag eftermiddag og blander sig dermed også i bunden af C20 Cap-indekset.
/ritzau/FINANS