ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS vurderer situationen i Berlin

I forhold planlægningen af sommertrafikprogrammet for 2018 ser flyselskabet SAS med stor interesse på det, der i øjeblikket sker i Berlin, hvor den nødlidende konkurrent Airberlin i dag flyver fire gange dagligt til hver af de skandinaviske hovedstæder.

Det skriver branchemediet Check-In.dk.

"Vi er i fuld gang med at planlægge sommerprogrammet og se på vores ruter, i relation til hvor vores passagerer gerne vil flyve hen, men vi ser med stor interesse på det, der sker lige nu i forhold til Berlin," siger pressechef Mariam Skovfoged fra SAS i Danmark til Check-In.dk.

SAS og Airberlin er i dag i direkte konkurrence fra København og Stockholm til Tegel-lufthavnen i Berlin. SAS flyver de to ruter med 11 ugentlige afgange.

Spørgsmålet lige nu er imidlertid, hvad der kommer til at ske med Airberlin, og det vil afhænge af, hvordan drøftelserne mellem bobestyrerne og interesserede købere af Airberlins aktiver måtte falde ud.

Det vil kunne give et fingerpeg om, hvorvidt der i det kommende sommertrafikprogram stadig vil være 28 ugentlige afgange med et konkurrerende flyselskab mellem den tyske hovedstad og henholdsvis København og Stockholm, skriver Check-In.dk.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis