Alt er endnu åbent i det dramatiske slutspil om SAS' fremtid. Mens bestyrelsesformand Frits H. Schur er i Stockholm for at forhandle med de centrale banker, fortsætter koncernchef Rickard Gustafson forhandlingerne med både piloter og kabinepersonale.
Det fortæller SAS' pressechef Trine Kromann-Mikkelsen.
Dermed afviser hun rygterne om, at der skulle være sammenbrud i forhandlingerne.
"Vi forhandler stadig", siger Trine Kromann-Mikkelsen.
Ifølge kabinepersonalet i SAS har de ikke hørt fra ledelsen i SAS siden klokken 10 søndag formiddag. Men ifølge pressechefen forhandles der altså fortsat - også med kabinepersonalet.
Dermed fortsætter maratonforhandlingerne mellem SAS-ledelsen med koncernchef Rickard Gustafson i spidsen og de faglige organisationer, som blev indledt torsdag.
Ledelsens oplæg er omfattende ændringer for de ansatte i forhold til lønforhold og løntrin.
Udmeldingen fra Rickard Gustafson har fra starten været, at hans forhandlingsmandat er "meget begrænset".
Redningsplanen er en forudsætning for, at SAS kan få den nødvendige kapital stillet til rådighed fra både banker og staterne i Danmark, Sverige og Norge.
Hele spareøvelsen fra luftfartsselskabet lyder på 5,2 milliarder kroner. De 2,6 milliarder kroner skal findes ved besparelser, og resten skal komme fra blandt andet frasalg af datterselskaberne SAS Ground Handling og flyselskabet Widerøe.
I dag er der 15.000 ansatte i det skandinaviske luftfartsselskab. Spareplanen lægger op til at antallet af medarbejdere skal ned på 9000. Heraf bliver blandt andet 800 administrative stillinger nedlagt.
/ritzau/