ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS trækker fly ud af Danmark

SAS er gået i gang med at omregistrere en række fly til at flyve norsk i stedet for dansk og svensk.

Det skriver check-in.dk tirsdag.

I kraft af SAS' status som fællesskandinavisk flyselskab har koncernen fly i både Danmark, Sverige og Norge, og registreringen af de enkelte fly har indflydelse på, hvordan maskinerne kan bemandes, og der kan derfor være personalemæssige forandringer på vej, skriver check-in.dk.

Derudover er alle fire Airbus 330-fly, der hovedsageligt flyver USA-ruterne være registreret i Norge, og således ikke have hjemland i en EU-nation. Flyselskabet er imidlertid totalt tavst med hensyn til omregistreringerne:

"Vi omregistrerer løbende nogle af vore fly. I øjeblikket er vi i gang med at omregistrere tre A330-fly. Vi ønsker ikke at uddybe yderligere," siger pressechef Trine Kromann-Mikkelsen fra SAS i Danmark til check-in.dk

Den 16. oktober omregistrerede SAS et af sine Airbus A330-fly til norske plader frem for danske, og to svenske er desuden på vej.

Omregistreringen er relativt omkostningstung, og flyene har været registreret i de respektive lande i cirka ti år. Derfor er det lidt overraskende, at SAS beslutter at rokere rundt med materiellet på den måde.

Ifølge check-in.dk er fællesnævneren for de tre fly, at de er leaset fra irske Rurik Limited.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis