ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS tjener millioner trods priskonkurrence - fastholder forventningerne

Flyselskabet SAS tjente 854 millioner svenske kroner før skat i årets tre første kvartaler. Det på trods af fortsat "intens" konkurrence, somd et oplyses selskabets regnskab for tredje kvartal, der blev offentliggjort torsdag morgen.

Resultat er nogenlunde på niveau med samme periode året før.

SAS havde en omsætning på 11.133 mio. svenske kr. mod 10.973 mio. svenske kr. i den tilsvarende periode et år tidligere.

SAS fik et overskud på 805 mio. svenske kr. efter skat. I tredje kvartal sidste år fik flyselskabet et overskud på 800 mio. svenske kr. Selskabets indtjening er blandt andet presset ned af en strejke i Sverige i juni.

SAS venter fortsat et positivt resultat før skat og engangsposter for indeværende regnskabsår, således som det blev udmeldt i årsregnskabet.

Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal af regnskabsåret 2015/2016, der løber til og med juli.

Forventningerne baseres på en række forudsætninger, blandt andet at SAS vil øge kapaciteten (ASK) med "omkring 10 pct." i 2015/16.

Samtidig vil selskabet realisere en markant lavere PASK og lavere enhedsomkostninger i 2015/2016 sammenlignet med 2014/2015 som et resultat af kapacitetsøgningen.

SAS venter derudover positive effekter fra effektivitetsforbedrende tiltag på omkring 0,7 mia. svenske kr. i 2015/2016.

SAS venter nu, at nettoinvesteringerne rammer 2-2,5 mia. svenske kr. i 2015/16. Tidligere lød denne forventning på 2 mia. svenske kr.

/ritzau/FINANS



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis