Den omfattende krise i SAS falder tilbage på ledelsen i selskabet. Spørgsmålet er, om ejerne fortsat har tillid til bestyrelsen og ikke mindst formand Fritz Schur.
Den nye spareplan, som SAS-ledelsen har præsenteret for de ansatte, afslører, hvor dyb krise flyselskabet er i. Og når der skal placeres et ansvar for denne, peger det i én retning: Mod toppen.
"Enhver topledelse bærer ansvaret for en virksomheds resultater. Så enkelt er det. Det handler ikke bare om, at direktionen ikke har gjort, hvad den skal, det er også bestyrelsen," lyder konstateringen fra Flemming Poulfelt, der er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.
"Alt er i og for sig i spil, når det ikke går godt, og så er det i sidste ende op til ejerne at beslutte, hvad konsekvenserne skal være."
Er det godt nok?
Fritz Schur har siddet i SAS-bestyrelsen siden 2001 – fra 2008 som formand.
"Man kan jo kigge på, hvad er det for en trackrecord, SAS har haft gennem en årrække, og hvad der er sket. Synes man (ejerne, red.) ikke, at det, der er sket de sidste fire år, har været tilstrækkeligt, så kan det få en effekt på Fritz Schurs rolle," siger Flemming Poulfelt.
Flere politikere peger på, at bestyrelsesformand Fritz Schur bærer en del af ansvaret for derouten i selskabet, der har den svenske, norske og danske regering som hovedaktionærer.
"Alle bærer et ansvar for SAS' udvikling. Jeg tror, det vil tjene os alle bedst at koncentrere os om den løsning, der ligger på bordet," siger Helle Thorning-Schmidt, der dermed ikke vil gå så langt som hendes tidligere erhvervsminister Ole Sohn (SF), der direkte opfordrer bestyrelsesformanden til at gå af.
"Når man gennem flere år som bestyrelse og ikke mindst bestyrelsesformand ikke har formået at skabe en forretning i SAS, som kan klare sig selv, er det vel på sin plads at spørge sig selv, om man er den rigtige mand på posten," siger Ole Sohn i dag til dagbladet Børsen.
Læs også: Thorning: Fritz Schur har medansvar for SAS
Ikke en naturlov
Ofte vil en krise i et selskab resultere i, at enten direktion eller bestyrelse skiftes ud. Sidstnævnte har vi blandt andet set i Vestas, hvor Bent Erik Carlsen måtte overlade posten til svenske Bert Nordberg i kølvandet på vindselskabets mærkbare tillidstab.
Men det er ikke naturgivent, at Fritz Schur skal gå af, fastslår Flemming Poulfelt.
Der er masser af eksempler på, at en direktion eller en bestyrelse har været fredet, selvom der har været krise, siger han.
"Dybest set kan man sige, at den nuværende situation i SAS ikke er ny, men nu handles der. Det smider en masse støv i vejret, herunder om bestyrelsen bør gå. Det behøver jo ikke nødvendigvis at ske," siger Flemming Poulfelt.
"Men har ejerne ikke længere tillid til bestyrelsen, er det deres opgave at intervenere."
SAS-bestyrelsen skiftede i begyndelsen af året Mats Jansson ud med Rickard Gustafson, som er ophavsmanden til den oprydning, der nu er i gang.
En oprydning, der har blotlagt, at SAS kun kan overleve, hvis der spares 2,6 mia. kr., sælges aktiver for samme beløb, og de ansatte går mærkbart ned i løn og pension.
Anderledes åbenmundetfør
Fritz Schur er bestyrelsesformand både i SAS, Post Norden og Dong. I forbindelse med topchef Anders Eldrups afgang fra sidstnævnte, var Schur anderledes åbenmundet, end han er i dag.
I denne omgang har han holdt sig til udmeldinger, der kort støtter redningsplanen, og i et enkelt tilfælde i Berlingske Tidende udtaler formanden sig om fremtiden for SAS.
Læs også:SAS-formand: Vi vokser efter spareplan
Ifølge Flemming Poulfelt, er det en god ide, at Fritz Schur træder lidt i baggrunden.
"Det mest naturlige vil være, at der ligger en klar aftale i topledelsen om, hvem der skal udtale sig. Man skal passe på med, at for mange går på banen og blander sig, og dybest set er det fornuftigt, at det i denne omgang er Rickard Gustafson, der udtaler sig," siger Flemming Poulfelt(rettet: dette citat havde i første omgang fejlagtigt Fritz Schur som afsender).
Ifølge Politiken er SAS langt tættere på afgrunden end antaget. Hidtil har det lydt, at SAS i tilfælde af et nej til spareplanen ville kunne klare sig frem til sommer, men avisen erfarer, at selskabet kun ville kunne overleve ganske få uger.
15.000 ansatte har deres job på spil, når ledelse og fagforeninger mødes og forhandler søndag.
Læs også:Avis: SAS er blot få uger fra at gå konkurs
Den nye spareplan, som SAS-ledelsen har præsenteret for de ansatte, afslører, hvor dyb krise flyselskabet er i. Og når der skal placeres et ansvar for denne, peger det i én retning: Mod toppen.
"Enhver topledelse bærer ansvaret for en virksomheds resultater. Så enkelt er det. Det handler ikke bare om, at direktionen ikke har gjort, hvad den skal, det er også bestyrelsen," lyder konstateringen fra Flemming Poulfelt, der er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.
"Alt er i og for sig i spil, når det ikke går godt, og så er det i sidste ende op til ejerne at beslutte, hvad konsekvenserne skal være."
Er det godt nok?
Fritz Schur har siddet i SAS-bestyrelsen siden 2001 – fra 2008 som formand.
"Man kan jo kigge på, hvad er det for en trackrecord, SAS har haft gennem en årrække, og hvad der er sket. Synes man (ejerne, red.) ikke, at det, der er sket de sidste fire år, har været tilstrækkeligt, så kan det få en effekt på Fritz Schurs rolle," siger Flemming Poulfelt.
Flere politikere peger på, at bestyrelsesformand Fritz Schur bærer en del af ansvaret for derouten i selskabet, der har den svenske, norske og danske regering som hovedaktionærer.
"Alle bærer et ansvar for SAS' udvikling. Jeg tror, det vil tjene os alle bedst at koncentrere os om den løsning, der ligger på bordet," siger Helle Thorning-Schmidt, der dermed ikke vil gå så langt som hendes tidligere erhvervsminister Ole Sohn (SF), der direkte opfordrer bestyrelsesformanden til at gå af.
"Når man gennem flere år som bestyrelse og ikke mindst bestyrelsesformand ikke har formået at skabe en forretning i SAS, som kan klare sig selv, er det vel på sin plads at spørge sig selv, om man er den rigtige mand på posten," siger Ole Sohn i dag til dagbladet Børsen.
Læs også: Thorning: Fritz Schur har medansvar for SAS
Ikke en naturlov
Ofte vil en krise i et selskab resultere i, at enten direktion eller bestyrelse skiftes ud. Sidstnævnte har vi blandt andet set i Vestas, hvor Bent Erik Carlsen måtte overlade posten til svenske Bert Nordberg i kølvandet på vindselskabets mærkbare tillidstab.
Men det er ikke naturgivent, at Fritz Schur skal gå af, fastslår Flemming Poulfelt.
Der er masser af eksempler på, at en direktion eller en bestyrelse har været fredet, selvom der har været krise, siger han.
"Dybest set kan man sige, at den nuværende situation i SAS ikke er ny, men nu handles der. Det smider en masse støv i vejret, herunder om bestyrelsen bør gå. Det behøver jo ikke nødvendigvis at ske," siger Flemming Poulfelt.
"Men har ejerne ikke længere tillid til bestyrelsen, er det deres opgave at intervenere."
SAS-bestyrelsen skiftede i begyndelsen af året Mats Jansson ud med Rickard Gustafson, som er ophavsmanden til den oprydning, der nu er i gang.
En oprydning, der har blotlagt, at SAS kun kan overleve, hvis der spares 2,6 mia. kr., sælges aktiver for samme beløb, og de ansatte går mærkbart ned i løn og pension.
Anderledes åbenmundetfør
Fritz Schur er bestyrelsesformand både i SAS, Post Norden og Dong. I forbindelse med topchef Anders Eldrups afgang fra sidstnævnte, var Schur anderledes åbenmundet, end han er i dag.
I denne omgang har han holdt sig til udmeldinger, der kort støtter redningsplanen, og i et enkelt tilfælde i Berlingske Tidende udtaler formanden sig om fremtiden for SAS.
Læs også:SAS-formand: Vi vokser efter spareplan
Ifølge Flemming Poulfelt, er det en god ide, at Fritz Schur træder lidt i baggrunden.
"Det mest naturlige vil være, at der ligger en klar aftale i topledelsen om, hvem der skal udtale sig. Man skal passe på med, at for mange går på banen og blander sig, og dybest set er det fornuftigt, at det i denne omgang er Rickard Gustafson, der udtaler sig," siger Flemming Poulfelt(rettet: dette citat havde i første omgang fejlagtigt Fritz Schur som afsender).
Ifølge Politiken er SAS langt tættere på afgrunden end antaget. Hidtil har det lydt, at SAS i tilfælde af et nej til spareplanen ville kunne klare sig frem til sommer, men avisen erfarer, at selskabet kun ville kunne overleve ganske få uger.
15.000 ansatte har deres job på spil, når ledelse og fagforeninger mødes og forhandler søndag.
Læs også:Avis: SAS er blot få uger fra at gå konkurs
