Frasalg af flere aktiver skal sikre SAS' videre færd. Men det blafrer stadig i vinden, hvad det trængte flyselskab reelt kan få i kassen.
Redningen af SAS er både et spørgsmål om besparelser og frasalg. I går faldt besparelser for 2,6 mia. kr. på plads, da alle grupper af ansatte blandt andet gik med til store lønnedgange og længere arbejdstid.
Men den anden del – frasalg for 2,6 mia. kr. som skal nedbringe en enorm gæld – vakler stadig. Både den norske datter - flyselskabet Widerøe - skal sælges, og det samme gælder forskellige ejendomme og Ground Handling, der blandt andet står for bagagehåndteringen i Skandinavien.
Den samlede pris på 3 mia. svenske kr. eller 2,6 mia. kr. ser optimistisk ud, mener flere markedsobservatører.
For ambitiøst
"Jeg siger ikke, at det er uopnåeligt. Men når jeg ser på, hvad de her aktiver er værd, så er målet ambitiøst," siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank.
Han fastslår, at frasalgene er en meget vigtig del af SAS’ sparekur. Dels for at sænke gælden, men også for at få gjort selskabet langt mindre kompliceret.
"Widerøe er et sted mellem 1 og 1,5 mia. svenske kr. værd. De andre områder er stort set umulige at komme med et fornuftigt bud på. Men samlet er 3 mia. svenske kr. absolut i den høje ende af det interval, jeg ville sætte op," siger Jacob Pedersen.
Meldt taktisk ud
Ole Kirchert Christensen, luftfartsekspert og fagredaktør hos rejsesiden Check-in.dk, mener, at de 2,6 mia. kr. kan være meldt ud af taktiske årsager af SAS.
"Det kan være et problem at få det beløb, for købere vil have meget nemt ved at presse SAS. På den anden side, kan man godt få en fornemmelse af, at prisskiltet ikke er helt reelt, og at SAS ville være tilfreds med mindre," siger Ole Kichert Christensen og tilføjer, at eventuelle købere "nok også læser aviser".
"Købere af enten Ground Handling eller Widerøe skal samarbejde meget tæt med SAS og de vil se på, hvordan SAS ser ud i dag, hvordan den økonomiske form og fremtidsudsigterne er i selskabet," forklarer han.
Tæt på salg
Ole Kirchert Christensen mener, at et salg af Ground Handling kan være tæt på, mens et Widerøe-salg umiddelbart ser ud til at være længere væk.
Et salg af flyselskabet vil formentlig ske som enten et management buy out, hvor Widerøes ledelse selv overtager selskabet, eller ved et direkte salg til den stenrige Braathen-familie, anført af Per Braathen, der ejer Norges største rejsebureaukæde, Ticket, Malmø Aviation og Sverigeflyg.
"Uden for Skandinavien kunne det være britiske Flybe, men ellers kan jeg ikke få øje på nogen købere," siger Ole Kirchert Christensen.
Anderledes let ser det ud til at gå med Ground Handling.
"SAS har bekræftet, at selskabet er i en sidste due dilligence-proces med to mulige købere," siger han.
Schweiziske Swissport har længe været nævnt som af de to mulige købere. Swissport er dog fåmælte i den forbindelse.
"Swissport kigger altid på muligheder for at udvide forretningen globalt. Vi vil dog ikke kommentere på rygter i markedet," siger Swissports presseansvarlige, Remo Hanselmann, til Børsen.
De gode ejendomme er væk
Herudover, har SAS tidligere forklaret, at ejendomme i Oslo og København skal sælges, og at flyenes motorer kan sælges og leases tilbage. Ejendomme mener SAS vil indbringe 260-350 mio. kr., mens salg af flymotorer skal skæppe 600 mio. kr. i kassen.
"SAS skal sælge rigtig mange ejendomme for at komme op på 2,6 mia. kr., og de ejendomme, der virkelig er noget værd, er allerede solgt. Men det er jo markedskræfterne, der fungerer her, så hvis man finder den rigtige køber, kan det jo lykkedes at få en god pris," siger Ole Kirchert Christensen.