Aftalen mellem SAS og det danske kabinepersonale er på plads. Dermed overlever SAS den konkurs, der har truet luftfartselskabet den seneste uge.
Det er det danske kabinepersonales fagforening, Cabin Attendants Union (CAU), der har indgået en aftale med SAS som et led i spareplanen 4 Excellence Next Generation (4XNG), der skal forhindre en truende konkurs for flyselskabet.
Det oplyser CAU i en pressemeddelelse.
"CAU har gennem konstant konstruktiv tilgang til forhandlingerne givet de bidrag, som sikrer, at SAS holdes flyvende fremover. Missionen har hele tiden været at sikre den kvalitet, som kunderne efterspørger, og som vi alle skal leve af. Ledelsen erkendte, at vore krav var rimelige og tilstrækkelige, og de har set, at de løsninger, vi er kommet med, har været holdbare," fremgår det af en udtalelse fra CAU ifølge Ritzau.
Dermed er det lykkedes SAS at indgå aftaler med alle otte medarbejderforeninger.
Overskred deadline
Forhandlingerne med det danske kabinepersonale har holdt hårdt og overskred den oprindelige deadline med mere end 15 timer. Undervejs gav de kapitalgivende banker dog SAS udsættelse indtil 07.30 i morges. Men heller ikke inden for den frist var det muligt for SAS og kabinepersonalet at blive enige.
Først lidt før kl. 15 kunne de parter dog melde om en aftale.
Hårde forhandlinger
Undervejs i forhandlingerne trådte SAS-bestyrelsesformand, Fritz Schur, sågar til, og det samme gjorde Bente Sorgenfrey, formand for hovedfagforbundet FTF, hvor de kabineansatte er organiseret.
I alt har SAS igangsat besparelser for 2,6 mia. kr. om året. Desuden skal et lignende beløb findes ved frasalg af blandt andet datterselskabet Widerøe og SAS Ground Handling.