SAS-ledelsen kalder i en første kommentar efter de sammenbrudte forhandlinger og den aktuelle pilotstrejke situationen for “ærgerlig” – især for de 72.000 passagererne på de i alt 673 aflyste afgange, der nu må droppe rejsen eller finde alternative muligheder.
“Vi ønskede og forventede at finde en løsning med piloterne, sådan som det er sket for alle andre personalegrupper. Hvis det stod til os, ville vi gerne have fortsat forhandlingerne,” siger SAS' danske kommunikationschef Mariam Skovfoged efter natteforhandlingerne i forligsinstitutionen.
Hun påpeger dog samtidig, at der var meget langt mellem parterne, hvor de svenske, norske og danske piloters krav på op imod 13 pct. i stigninger er blevet mødt med SAS' tilbud om lønløft i størrelsesordenen 2 pct.
“Piloter i konkurrerende lavprisselskaber må acceptere lønnedgange som følge af disse selskabers pressede økonomi, og i den situation er vore piloters krav ikke forenelige med den eksisterende konkurrencesituation,” siger kommunikationschefen hos SAS.
Vil samle tropperne
Heroverfor står i alt 1409 piloter i de fire forbund, der repræsenterer SAS-piloterne. De skal nu samle tropperne og diskutere, hvad der skal gøres fremadrettet.
Mens SAS slår på, at lønkravene har været urimelige fra pilotside, så er piloternes hovedargument, at de vil have bedre og mere forudsigelige arbejdstider.
Henrik Thyregod, næstformand i Dansk Pilotforening, siger til Ritzau, at piloterne med SAS' udspil risikerer at komme til at arbejde op til syv weekender i træk, hvilket ifølge piloternes danske forening er ringere vilkår end i lavprisselskaberne.
SAS-piloternes lønaftaler beskrives ofte i branchen som værende særdeles lukrative, De kan – afhængig af anciennitet og funktion – udløse samlede årslønninger for en erfaren SAS-pilot på over en million kroner.
334 afgange rammes ikke
Den gode nyhed for passagerne, trods de mange dårlige nyheder, er, at ganske mange afgange ikke berøres af strejken.
Det er afgange, som drives af SAS' faste partnere blandt andre flyselskaber, typisk danske indenrigsruter og andre korte afgange. Alene i dag er der 334 af den type SAS-afgange, der kan afvikles efter planen.