ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS-passagervækst på 1,6 pct i september

SAS opnåede en fremgang på 1,6 pct. i passagertrafikken mål per antal fløjne passagerkilometer (RPK) i september sammenlignet med samme måned sidste år.

Det fremgår af den månedlige trafikopdatering fra selskabet mandag formiddag.

Flyselskabet transporterede samlet 2,7 mio. passagerer i årets niende måned mod 2,68 mio. passagerer i september sidste år. I august lød det samlede passagerantal på 2,413 mio.

Kapaciteten voksede med 5,2 pct. i september sammenlignet med samme måned sidste år, mens SAS' evne til at fylde sine fly, den såkaldte kabinefaktor, faldt med 2,6 pct.point til 73,9 pct.

Yielden, der er et udtryk for den gennemsnitlige billetpris pr. fløjet passagerkilometer, faldt i valutajusterede tal med 6,1 pct. i august. Tallet er altid udregnet en måned efter de øvrige trafiktal. SAS havde på forhånd ventet en negativ yield-udvikling i august.

For september venter SAS en negativ udvikling i yielden, fremgår det af mandagens opdatering.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis