ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS på svær jagt efter ny guldfugl: "Fritz Schur har været en sand helt"

Selv når man flyver helt op i dansk virksomheds-historisk perspektiv er det svært at overvurdere, hvor stor en betydning den nu afgående formand for SAS, Fritz Schur, har haft i genoprettelsen af SAS som et anerkendt og succesfuldt luftfartsselskab.

Sådan lyder budskabet fra den svensker, som nu skal ud og finde en erstatning for den danske bestyrelses-konge, som også har siddet for bordenden hos blandt andet Dong og nu efterlader sig et historisk dybt fodaftryk i det skandinaviske flyselskabs moderne æra.

Virksomheder
SAS risikerer stor ekstraregning på stigende oliepris
”Som formand har Fritz Schur været en sand helt, når det kommer til redde SAS. Både ift. forretningen, relationen til de ansatte, fagforeningerne og kunderne og det politiske spil, så det bliver helt sikkert en udfordring at erstatte ham," siger svenske Carl Rosén, der er formand for Valberedningen, som nu skal finde en afløser på markedet for ledere.

"En ny formand skal selvsagt omfavne viden inden for både big data, kundetilfredshed, det politiske og det forretningsmæssige"

SAS har leveret tre år i træk med milliardoverskud, de bedste samlede resultater i to årtier, og de mange år med evindelige skærmydsler med fagforeningerne er dulmet ned. Ifølge Carl Rosén har Fritz Schur den største enkelt-personlige andel i denne historiske turnaround, og at der er kommet nogenlunde ro på bagsmækken i forhold til medarbejdernes forhold til ledelsen. 

SAS er mere attraktiv nu

"Den gode nyhed er dog, er SAS takket være Frits Schur er i så god stand nu, at det er langt lettere for nomineringskomittéen at finde en erstatning. SAS er simpelthen et blevet et mere attraktivt brand og selskab at lede ift. et par år siden,” lyder det fra Carl Rosén.

Virksomheder
SAS får løftet kreditvurderingen af både Moody's og S&P
”Nu skal vi finde en ny person at nominere til formand, og i den proces skal vi tænke på udfordringerne i fremtiden for bestyrelsen. Frits Schur repræsenterede et dybt kendskab til det politiske og luftfartsindustrien, så vi skal finde en afløser, der kan fortsætte det arbejde, med kendskab til skandinavisk politik og selve forretningen som nummer to. Kompositionen af den samlede bestyrelse efter valget af en ny formand, skal selvsagt omfavne viden inden for både big data, kundetilfredshed, det politiske og det forretningsmæssige. Der findes ikke en enkeltperson, der besidder alle disse evner,” slår Carl Rosén fast.

Tid til en svensker?

Carl Rosén vil ikke kommentere, om danske Fritz Schur nu skal afløses af en svensker for at opnå en art national ligefordeling i det ofte stærkt politisk styrede spillerum, der omslutter hele skandinaviens luftfartsselskab, hvoraf Sverige har den største ejerandel (14,8 pct.) foran Danmark (14,2 pct.) og Norge (9,9 pct.).

Men Carl Rosén har på et personligt plan god forståelse for, at Fritz Schur siger op nu, selv om det siden torsdag har gjort, at svenskeren nu har fået en ny mission med at finde en reserve.

”Han har gjort et fantastisk stykke arbejde, så timingen kan jeg godt forstå. Jeg hørte om dette i torsdags, hvor han ringede mig op og fortalte mig, at han forlader posten.”

Der er regnskab i næste uge fra SAS – har I en ny formand klar inden da?

”Vi arbejder på nomineringen, og vi rapporterer tilbage til markedet, når vi er klar. Men vi har selvsagt altid en Contingency Planning kørende, så vi er forberedt på situationer som denne.” 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis