Opdateret 8.52 -Et bragende underskud, men stadig bedre end ventet i markedet.
Det er status for den skandinaviske flykæmpe SAS, som netop er kommet med regnskab for første kvartal af regnskabsåret 2014/2015.
Bundlinjen havner på minus 640 mio. svenske kroner (517 mio. kr.) og omsætningen på 8,4 mia. svenske kroner (6,7 mia. kr.), og det er mærkbart bedre end ventet blandt analytikerne.
Fastholder forventninger
Driftsresultatet før skat (ebit) er i perioden minus 836 mio. svenske kroner, hvilket sender overskudsgraden (ebit-margin) i negativt terræn med minus 7,8 pct. mod positive 1,7 pct. sidste år.
SAS fastholder foreløbig forventningerne til hele regnskabsåret 2014/2015, der omfatter et positivt driftsresultat før skat (ebit).
"Det er forudsat, at økonomien ikke svækkes, og at trenden i forhold til reduceret kapacitet og lavere flybrændstof priser fortsætter," oplyser SAS.
Dyre strejkedage
Flyselskabet har i løbet af den seneste uge været involveret i en heftig kamp med de kabineansatte, der slog hælene i på planer fra ledelsen om at overføre 147 ansatte til en ringere overenskomst i Cimber.
Strejken varede flere dage og kostede fyringer og over 300 aflyste afgange. SAS opgør udgiften til strejken til 40 mio. kr.