ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS og Norwegian optrapper svensk kamp

SAS og Norwegian er gået ind i en intens jagt på de svenske rejsekunder. I løbet af foråret har de to selskaber øget deres annonceudgifter i Sverige med 30 til 62 procent, viser nye tal. Det skriver Dagens Næringsliv.

65 mio. svenske kr. har SAS brugt i et intensivt markedsfremstød rettet mod potentielle svenske passagerer siden miden af november 2012. Det svarer til en stigning i reklameomkostningerne på 30 pct. fra december til udgangen af april.

Øget reklamebudget

Norwegian har i samme periode øget sit reklamebudget med 62 pct. til 43 mio. svenske kr. Det viser nye tal fra svenske TNS/Sifo. Her understreger man dog, at de mange reklamekroner ikke nødvendigvis er ensbetydende med en sund forretning.

"Reklamemillionerne skal stilles op imod passagerstatistikken. Spørgsmålet er, om virksomheden føler, at den har fået valuta for pengene," udtaler Lars Nässström, analytiker i TNS/Sifo, til Dagens Næringsliv.

SAS' seneste passagertal viser ingen entydig tendens til fremgang ovenpå reklamefremstødet i det svenske. I marts faldt passagertallet fra 2,2 til 2 mio. I april steg det atter til 2,2 mio. I onsdags kunne selskabet berette, at passagertallet var steget til 2,6 mio. i maj, hvilket kunne tyde på et afkast fra reklamekampagnen.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis