ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Flygiganter i opråb til EU: Suspender kompensation for forsinkelser

Niels Smedegaard. Arkivfoto: Marie Bentzon
Niels Smedegaard. Arkivfoto: Marie Bentzon

Det er nødvendigt med hjælp fra myndighederne, både lokalt og internationalt, hvis flyindustrien skal undgå at falde sammen under coronavirussen. Sådan lyder det samstemmigt fra de to ærkerivaler SAS og Norwegian, der har en fælles bøn til EU.

Konkret drejer det sig om paragraf EF 261, der sikrer flypassagerer ret til kompensation ved forsinkelser eller aflysninger.

“Når vi skal betale erstatning for en aflyst flyvning til Rom, fordi myndighederne fraråder alle rejser derned, er det skævt. Også fordi erstatningen langt overgår kundens udgift til billetten. Det er klart noget, man bør kigge på i EU,” siger Simon Pauck Hansen, driftsdirektør i SAS.

Tirsdag lød de samme toner fra Norwegians bestyrelsesformand, Niels Smedegaard, i et interview med Børsen:

“Når sådan noget sker, er der en række ting, man bør kigge på, både i forhold til det nationale og på EU-siden. Man kunne f.eks. kigge på paragraf EF 261, hvor vi skal betale kompensation til rejsende for forsinkelser.”

3000

Flyvninger har Norwegian aflyst frem til midten af juni

Indstillet på at hjælpe

Både Danmarks og Norges regering har tilkendegivet, at de er indstillet på at hjælpe luftfartsindustrien, som sammen med bl.a. restaurations- og underholdningsbranchen lige nu er blandt de hårdest ramte. Simon Pauck Hansen bifalder håndsrækningen, selvom det endnu er uvist, hvilke tiltag der konkret bliver tale om.

“Under finanskrisen kom der bankpakker, fordi den finansielle sektor var under et særligt pres. Spørgsmålet er nu, om man vurderer luftfarten til at være kritisk infrastruktur,” siger SAS-bossen og tilkendegiver, at den nuværende situation om muligt er endnu mere speget:

“Det er en direkte perspektivering mod de seneste alvorlige kriser, men nu er det mange flere sektorer, som er ramt. Luftfartsindustrien er mest eksponeret, men der er tilsvarende relaterede brancher, som er nært koblet til os – heriblandt hotel- og restaurationsbranchen.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis