ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS' nye fly holder håbet oppe trods faldende passagertal

Med årsregnskabet i starten af december og efterfølgende kursfald på børsen, skuffede SAS endnu en gang. Men med de nye Airbus-fly på vej er der nyt håb i luften, skriver Jyllands-Posten Erhverv.

I 2019 har vilkårene ikke været gunstige for luftfartselskaber i Norden.

Blandt andet er den økonomiske vækst i Sverige bremset op, og både den norske og svenske krone er faldet.

Samtidig er befolkningens bevidsthed om klimabelastningen ved flyrejser i vokset, og samlet set faldt antallet af passagerer hos SAS med 0,5 pct. i november i forhold til året før.

Men nu kan en ændring i SAS' flåde muligvis sænke både flyskam og udgifter.

SAS vil nemlig udskifte hele sin flåde til nye fly fra producenten Airbus, skriver Jyllands-Posten Erhverv.

De nye fly vil have et 30 pct. lavere brændstofforbrug - og så giver de en god kundeoplevelse, mener Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, og var med til præsentationen af det første nye fly i Kastrup.

- SAS er ikke i krise. De er kommet ud af et svært år med et overskud på mere end 800 mio. svenske kr., og det er mere end almindeligt hæderligt. (...) Men der er også stadig strukturel modvind, siger Jacob Pedersen til Jyllands-Posten Erhverv.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis