1 Indkøb af langrutefly for 18,7 mia. kr. må da være en kæmpebyrde for SAS?Ordren på de i alt 12 langrutefly kommer indtil videre ikke til at koste SAS en bøjet euro. Den stort anlagte pressekonference i går i Oslo gav indtryk af, at SAS kommer til at hoste op med en gevaldig masse penge. Men som koncerndirektør Flemming Jensen understreger, så finansieres flyene på normal vis via eksportkredit og salg og tilbageleasing. Mere specifikt sætter SAS en udbudsproces i gang, når vi kommer til 2015, og de første fly skal leveres. Det er først på dette tidspunkt, at SAS skal til at have penge op af lommerne.