ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS lancerer ny spareplan - 300 job spares væk

Opdateret 8.40 -SAS reagerer på den skrappe konkurrencesituation ved indføre yderligere besparelser, fremgår det af luftfartskoncernens regnskab for andet kvartal af det forskudste regnskabsår 2013/14.

Samlet skal der spares yderligere 830 millioner kroner i regnskabsåret 2014/2015

De tiltag, som SAS iværksatte i november 2012, er i det store og hele implementeret, og dermed er det tid til at gå ind i en ny fase, skriver selskabet, der sigter mod flere omkostningsforbedringer, som skal opveje effekten af de vanskelige markedsvilkår.

"Yderligere styrkelse af personalets effektiv vil blive implementeret og involverer en reduktion af 300 FTE's (fuldtidsstillinger, red.) i support, kommercielle funktioner, administration og management," skriver SAS.

Desuden skal ground handling i Skandinavien strømlines, og basestrukturen for luftpersonalet i Norge optimeres. Alt dette skulle gerne give en positiv indtjeningseffekt i regnskabsåret 2014/15.

"Yderligere betydelige tiltag i milliardklassen planlægges i detaljer og vil blive kommunikeret i efteråret 2014," skriver SAS, der samtidig varsler yderligere omkostninger til restruktureringerne.

Omfanget af omkostningerne, som ventes at påvirke resultatet i indeværende regnskabsår, kendes endnu ikke fuld ud.

Oveni førnævnte tiltag arbejder SAS vedvarende på at optimere produktionsplatformene ved at introducere LEAN i arbejdsprocesserne og øge kapacitetsudnyttelsen af flåden og flypersonalet ved optimering af netværket.

/ritzau/FINANS




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis