Opdateret kl. 19.32 - Ifølge SAS var der ikke noget galt med reklamevideoen, som luftfartsselskabet først trak tilbage og siden har klippet betydeligt ned.
Det understreger SAS' pressechef, Kristoffer Meinert.
- Vi synes ikke, der har været noget galt med den. Men vi kan bare se, at det budskab, vi gerne ville ud med, ikke er blevet forstået, som vi gerne ville have, siger han.
Pressechefen understreger, at SAS ikke fortryder noget af indholdet i den oprindelige udgave, der sætter spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig stammer fra Skandinavien.
Videoen er igen tilgængelig på selskabets YouTube-kanal.
På Facebook er det derimod en næsten to minutter kortere version, som SAS har lagt ud. Den nye version fremlægger ifølge SAS budskabet "klarere".
- Det er, fordi vi kan se, at folk ikke har forstået det, vi gerne ville kommunikere. Det budskab, vi gerne ville have frem, er ikke kommet tydeligt frem, siger Kristoffer Meinert.
Han holder imidlertid fast i, at der altså ikke noget i vejen med den oprindelige version, selv om folk ikke forstod budskabet.
Hovedbudskabet i reklamen er ifølge pressechef Kristoffer Meinert, at rejser beriger os og Skandinavien, og at man i SAS er stolt af sit skandinaviske ophav.
/ritzau/