ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS: Kinesisk luftfartsselskab indlemmet i Star Alliance

Den kinesiske luftfartsoperatør Shenzhen Airlines er fra torsdag officielt blevet en del af Star Alliance-sammenslutningen. Det betyder blandt andet, at bonuspoint indsamlet fra eksempelvis SAS' Eurobonus-program nu også kan bruges og optjenes hos Shenzhen Airlines. Det skriver Star Alliance i en pressemeddelelse.

"Den nye kineser i klassen" har 400 daglige flyvninger mellem 70 destinationer i Kina, og Shenzhen Airlines rutenet lægger sig i forlængelse af Air Chinas ruter, der allerede er en del af Star Alliance-netværket. Dermed dækker den luftbårne alliance knap 22.000 daglige flyvninger i 194 lande på verdensplan.

"Shenzhen Airlines er Kinas femtestørste luftfartsselskab, og tilføjelsen styrker Star Alliances tilstedeværelse i Kina og Asien. Vores kunder får nu betydelig bedre adgang til det økonomisk vigtige område omkring Perlefloden (Zhujian i Guangzhou i det sydøstlige Kina, red.) og det sydlige Kina generelt," siger CEO hos Star Alliance, Mark Schwab, i en pressemeddelelse.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis