En række af SAS' planlagte flyafgange bliver ikke til noget mandag morgen. Mange passagerer vågner op til aflysninger på ruter mellem nordiske lufthavne.
Det gælder blandt andet flyet fra København til Helsinki, der skulle været lettet 06.25, samt afgangen fra Oslo til Stockholm klokken 7. Flyet fra Helsinki til København 09.30 meldes også blevet aflyst.
SAS skriver på Twitter, at aflysningerne skyldes "crewbrist" - det vil sige, at det hænger sammen med personalemæssige forhold.
En SAS-ansat fortæller til den svenske avis Expressen, at flyselskabet døjer med mange sygemeldinger mandag og derfor har bedt folk om at tage en ekstra tørn.
Samtidigt kæmper den fællesskandinaviske luftfartskoncern for sin fortsatte eksistens.
Natten til mandag har der fundet langstrakte forhandlinger sted i SAS-huset i Københavns Lufthavn om den store redningspakke, som SAS har fremlagt, og som betyder nedskæringer og fyringer blandt de ansatte.
Fagforeningerne, som organiserer SAS' piloter og kabinepersonale, skal nikke ja til spareplanen, hvis det økonomisk trængte flyselskab skal gøre sig forhåbninger om at fortsætte forretningen.
Ved 03.30-tiden natten til mandag er det endnu uvist, hvordan forhandlingerne ender.
/ritzau/