Opdateres 8.29Det skandinaviske flyselskab SAS lander årets første kvartal med et underskud på 556 mio. svenske kr. Det er mere end en fordobling af underskuddet i samme kvartal sidste år.
Omsætningen stiger til 8957 mio. svenske kr. mod 8275 mio. svenske kr. i første kvartal sidste år.
SAS meldte på forhånd om udsigter til et markant fald i resultatet i første kvartal i forhold til samme periode året før, hvor underskuddet var på 246 mio. svenske kr. efter skat.
Det er stigende brændstofpriser, billetkrig og udviklingen i valutakurserne, der giver den stride modvind i første kvartal af 2016/17.
Trafiktallene for første kvartal var kendt på forhånd, hvor SAS har oplevet en vækst i trafikken på 18,9 pct.
Topchef melder om øget brug for at spare omkostninger
Det svage kvartal får topchefen til at varsle yderligere spareaktiviteter.
"Den utilstrækkelige rentabilitet understreger betydningen af, at SAS gør en stor indsats for at løse de omkostningsmæssige ulemper, vi har i forhold til nyetablerede konkurrenter," siger SAS' koncernchef Rickard Gustafson i regnskabet.
"Samlet set har vi en lang række aktiviteter foran os, som har til formål at reducere omkostningskløften mellem SAS og de nyligt etablerede konkurrenter. Det vil, sammen med etableringen af nye baser i London og Spanien, bane vejen for et stærkt SAS, der kan tage del af de spændende vækstmuligheder i vores marked," fortsætter han.
Aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen melder om et regnskab, der lander en smule under hans forventninger, men hæfter sig primært ved topchefens udtalelser.
"SAS arbejder på flere tiltag ift. at nedbringe omkostningerne, og de siger, at de vil blive mere konkrete på detaljerne i andet halvår," siger han.
SAS holder fast i sine forventninger til hele 2016/17. Selskabet forventer at vokse sin kapacitet med 6-8 pct., primært med en vækst i interkontinentale flyvninger.
Presset aktie
Forud for regnskabet har investorer spekuleret i et kursfald i aktien, som har oplevet en stor stigning i andelen af shortede aktier den seneste måned.
Aktien tog i juni et stort dyk og har siden bevæget sig sidelæns i prislejet 10-12 kr. Tirsdag lukkede aktien i kurs 11,4 kr.