Siden årtusindeskiftet har Norwegian vokset sig så stor på det skandinaviske hjemmemarked, at selskabet på flere parametre er lige så stort som SAS. Men billedet er nu vendt, og SAS er blevet mere værd på børsen, mens Norwegian kæmper med underskud efter hvad koncernen selv kalder for et "møgår".
Det skriver Berlingske Business.
Torsdag offentliggjorde Norwegian sit regnskab for 2017, og ved nærmere gennemlæsning af tallene forstår man godt koncernens skuffelse. Flyselskabet har god vækst på toplinjen, men problemer med at finde piloter nok, stigende brændstofpriser og valutamodvind har givet det ellers så fremadstormende Norwegian sit blot tredje underskud i selskabets historie.
Flyselskabets ærkerival, SAS, rider som mange andre for øjeblikket på en god bølge, og selskabet kunne i december annoncere sit tredje milliardoverskud i træk. Siden starten af 2017 er SAS' aktie steget med omkring 30 pct., mens Norwegians aktie er faldet med 35 pct.
"Umiddelbart kan jeg ikke se andet, end af når en konkurrent er så dårligt flyvende rent indtjeningsmæssigt, kan det ikke være andet end godt for SAS," siger Sydbanks SAS-analytiker, Jacob Pedersen til Ritzau Finans.
/ritzau/FINANS