ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS flyver til Israel

Israels turistindustri har lidt hårdt under uro i Syrien, Egypten og Irak, men nu vil SAS række en hjælpende hånd til landet.

Det skriver branchemediet Check-in.dk.

Den 28. oktober vil SAS begynde at flyve mellem Stockholms Arlanda-lufthavn og Ovda-lufthavnen, der ligger nord for badebyen Eilat ved Det Røde Hav i det sydlige Israel.

Avisen The Jerusalem Post skriver ifølge den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv, at de israelske turistmyndigheder bidrager med 45 euro per passager, og Eilats hotelforening med 15 euro. I alt støttes SAS med cirka 550 norske kr. per passager, som flyver til Israel.

- Vi glæder os over de svenske turister vender tilbage til Eilat og vælger en attraktiv og unik destination som denne. At opleve ørkenen i vinterhalvåret er en unik oplevelse, siger Israels turistminister Yariv Levin.

Ruten vil blive opereret hver lørdag frem til og med den 24. marts næste år.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis