SAS får mandag løftet kreditvurderingen af både Moody's Investors Service og Standard and Poor's, S&P. Det fremgår af en meddelelse fra flyselskabet.
S&P har løftet sin kreditvurdering til "B+" fra "B". Kreditvurderingen har stabile udsigter.
Hos Moody's er det den såkaldte "corporate family rating", som bruges til at vurdere, hvorvidt et selskab og de dertilhørende datterselskaber er i stand til at leve op til alle finansielle forpligtelser, der er løftet til "B1" fra "B2". Også den vurdering har stabile udsigter.
- Vi løfter vurderingen for SAS for at reflektere selskabets materielle indtjeningsforbedring i 2017, hvilket har yderligere forbedret selskabets kreditnøgletal.
- Vi forventer ikke, at SAS' præstation vil forbedres væsentligt i 2018. Vi forudser stabile oliepriser ved de nuværende prisniveauer, og at SAS' igangværende omkostningsbesparelsesprogram vil støtte en stabil præstation i løbet af de næste 12 til 18 måneder, siger Sven Reinke, der er SAS-analytiker hos Moody's, til Bloomberg News.
SAS kom 3. november - bare tre dage efter afslutningen på regnskabsåret 2016/17, med foreløbige regnskabstal, der viste et overskud før skat på 1,7 mia. svenske kr. i det netop afsluttede regnskabsår.
For 2017/18 venter SAS et overskud før skat og engangsposter på 1,5-2,0 mia. svenske kr.
SAS skriver i en meddelelse mandag morgen, at opjusteringerne fra Moody's og Standard & Poor's afspejler den forbedrede indtjening i 2017.
/ritzau/FINANS