SAS' kommende formand, Carsten Dilling, der blev udpeget af valgkomitéen i går, afviser, at han har krævet et højere honorar for at sige ja til jobbet.
Valgkomitéen har ellers i en generalforsamlingsindkaldelse lagt op til, at honoraret for bestyrelsesmedlemmer i det skandinaviske luftfartsselskab skal hæves, og det har længe været diskuteret, at SAS-bestyrelsen var underbetalt, men det har ifølge Carsten Dilling ikke været en del af hans forhandlinger med SAS.
”Jeg synes personligt, at SAS stadig er i en situation, hvor det ikke er passende at bede om mere i honorar,” siger han.
Den afgående formand Fritz Schur fik 410.000 kr. om året for at sidde for enden af det aflange bord i den store bestyrelse, men hvis forslaget stemmes igennem på generalforsamlingen i næste måned, kan Carsten Dilling se frem til at tjene 585.000 kr.
Kan kigge på løn senere
Men den stigning ændrer ikke meget for den tidligere TDC-topchef, der ikke har taget taktstokken i SAS-bestyrelsen, hvor han de seneste fire år har været menigt medlen, pga. lønnen.
”Det er helt klart en formandspost, der ikke har en fænomenal timeløn. Sådan tror jeg godt, man kan udtrykke det," siger han og fortsætter:
"Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg holder meget af at tjene penge, men der er også en anden afvejning her. Det ville se forkert ud at have meget høje honorarer til bestyrelsen i SAS. Den kvalitet og den
kompleksitet i opgaven tæller meget for mig her og det betyder mere end honorarets størrelse."
Han mener dog, at det naturligt, at man kigger på aflønningen, hvis SAS fortsætter med at vise bedre takter.
”Jo bedre den økonomiske tilstand er, des mere markedskonformt skal man selvfølgelig sørge for, at honoraret er. Men det er måske lidt tidligt at begynde at bruge flere penge med den omkostningsbevidsthed, der ellers findes i SAS,” siger Carsten Dilling.
Valgkomitéen har ellers i en generalforsamlingsindkaldelse lagt op til, at honoraret for bestyrelsesmedlemmer i det skandinaviske luftfartsselskab skal hæves, og det har længe været diskuteret, at SAS-bestyrelsen var underbetalt, men det har ifølge Carsten Dilling ikke været en del af hans forhandlinger med SAS.
”Jeg synes personligt, at SAS stadig er i en situation, hvor det ikke er passende at bede om mere i honorar,” siger han.
Den afgående formand Fritz Schur fik 410.000 kr. om året for at sidde for enden af det aflange bord i den store bestyrelse, men hvis forslaget stemmes igennem på generalforsamlingen i næste måned, kan Carsten Dilling se frem til at tjene 585.000 kr.
Kan kigge på løn senere
Men den stigning ændrer ikke meget for den tidligere TDC-topchef, der ikke har taget taktstokken i SAS-bestyrelsen, hvor han de seneste fire år har været menigt medlen, pga. lønnen.
”Det er helt klart en formandspost, der ikke har en fænomenal timeløn. Sådan tror jeg godt, man kan udtrykke det," siger han og fortsætter:
"Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg holder meget af at tjene penge, men der er også en anden afvejning her. Det ville se forkert ud at have meget høje honorarer til bestyrelsen i SAS. Den kvalitet og den
kompleksitet i opgaven tæller meget for mig her og det betyder mere end honorarets størrelse."
Han mener dog, at det naturligt, at man kigger på aflønningen, hvis SAS fortsætter med at vise bedre takter.
”Jo bedre den økonomiske tilstand er, des mere markedskonformt skal man selvfølgelig sørge for, at honoraret er. Men det er måske lidt tidligt at begynde at bruge flere penge med den omkostningsbevidsthed, der ellers findes i SAS,” siger Carsten Dilling.
