Udfordringerne tårner sig op for SAS, hvis overlevelseskamp kan aflæses tydeligt på aktiemarkedet. Investeringsøkonom kalder det kriseramte flyselskab for et eksempel på alt det, man skal holde sig fra som investor.
"Selskabet er et skoleeksempel på, hvad investorerne skal passe på og investeringsmæssigt holde sig fra. Og samtidig også historien om, at hvis udgangspunktet er forkert, kan du ændre nok så meget uden at det hjælper. Overhovedet," siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.
SAS er kommet i vælten på ny, men har egentlig længe fløjet med underskud. Virksomheden er under voldsomt pres. De nordiske stater, der sammen ejer halvdelen af selskabet, vil ikke smide flere penge i, og løsningen er derfor at skære i omkostningerne – igen.
Derouten i SAS er til at få øje på. Går man fem år tilbage kostede en SAS-aktie mere end 228 kr. I dag er prisen 6,05 kr.
På bare et år har aktionærerne vinket farvel til 45 pct. af selskabets markedsværdi, der i dag er på lige under 2 mia. kr.
Helt tabte penge
Har man allerede tabt penge på SAS, skal man ikke regne med at få dem at se igen.
"De investorer som har tabt deres penge på en aktieinvestering i SAS: Lad det blive ved det. Det tjener ikke noget formål at græde over den spildte mælk," lyder det fra Per Hansen.
"Og når der kommer en ny anmodning om en aktiekapitaludvidelse til 'underkurs', skal man investorerne skele til, hvad der indtil videre er kommet ud af de tidligere."
Ingen krav om afkast
Per Hansen mener, at et af problemerne ved at være investor i SAS er, at der ikke er et afkastkrav til flyselskabet. Spiller det ingen rolle, om en virksomhed tjener penge, så skal investorerne holde sig væk.
"Investeringsmæssigt har en aktie i SAS afkastmæssigt mindet om kursudviklingen i fodboldaktier. Det er ikke så mærkeligt, idet en af fællesnævnerne er det manglende afkastkrav," siger Per Hansen.
Diverse spareprogrammer har afløst hinanden og de seneste 10 år har SAS været på økonomisk slankekur, ifølge Per Hansen indtil videre "uden, at det har lagt grunden til, at selskabet kan blive permanent profitabelt".
Samtidig møder SAS både konkurrence fra lavprisselskaber såsom Ryanair og Norwegian, men også fra de etablerede selskaber som British Airways, Air France og KLM.
"Hver gang SAS flytter sig, flytter konkurrenterne sig endnu hurtigere. Udgangspunktet og forskellen er for stor. SAS er bagud omkostningsmæssigt," mener Per Hansen.
Vanskelig branche
Luftfartsbranchen er i det hele taget vanskelig, forklarer han.
"Det er svært at tjene penge. Fantastisk konjunkturfølsomt. Det kræver store investeringer og meget arbejdskapital, som er svær at ”regne hjem” i prisfastsættelsesmodeller. Og sidst men absolut ikke mindst: Der er på trods af ovenstående udfordringer og dårlige muligheder for at tjene penge relativ få indgangsbarrier og en manglende forståelse for og betydning af at tjene penge og konsolidere sig," siger Per Hansen.
De massive besparelser, som SAS vil gennemføre, indebærer ifølge Børsens oplysninger en revidering af pensionsordningerne og blandt andet krav om massiv lønnedgang på mellem 15 og 25 pct.
SAS menes samtidig at overveje frasalg af bland andet SAS Ground Handling, der står for indtjekning og bagagehåndtering.
Berlingske Business skriver, at SAS kan blive tvunget til at sælge både Eurobonus-programmet samt det norske flyselskab Widerøe for tilsammen 3 mia. kr.