ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS er blandt de mest flyvende i Europa

Arkivfoto: Paul Hanna/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Paul Hanna/Reuters/Ritzau Scanpix

SAS har i øjeblikket flere fly i luften end konkurrenter som Lufthansa, Air France og British Airways, der ellers normalt fylder mere i det europæiske luftrum.

Det er blandt andet indenrigstrafikken i Norge, der bidrager til SAS' relativt høje aktivitet i en tid med lukkede grænser og begrænsede rejsemuligheder.

Det skriverJyllands-Posten Erhverv.

Ifølge de seneste trafiktal fra SAS lå passagertallet for oktober 79 pct. lavere end samme periode sidste år.

Selv om tallene tegner et billede af udfordrende tider for luftfartselskabet, står det endnu værre til hos mange europæiske konkurrenter.

En opgørelse fra den europæiske flyvekontroltjeneste, Eurocontrol, viser, at SAS gennemførte 268 flyvninger i forrige uge. Det placerer SAS i top fem på listen over operatører med flest flyvninger i Europa.

Værdien af det norske marked for luftartsselskaber understreges af, at det mindre norske luftfartselskab Widerøe ligger nummer seks på listen over flest europæiske flyvninger - lige i halen på SAS.

SAS flyver også fortsat på nogle af de største europæiske ruter. Her er flykabinen desværre langt fra fyldt. I oktober havde SAS en belægning på blot 37 pct., hvilket er en halvering i forhold til før coronakrisen.

Det mest aktive flyselskab i Europa er Turkish Airlines med 603 flyvninger, skriver avisen.

Mandag morgen falder SAS-aktien over 6 pct. efter en uge med store stigninger til aktien.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis