Formand for SAS, Fritz Schur, er klar i mælet: En dag skal SAS sælges eller fusionere. Men selv med en bedre indtjening i flyselskabet vil der formentlig gå år, før en partner eller køber melder sig.
SAS har ikke tjent penge siden 2007, og kun to gange i de sidste ti år har SAS haft overskud. Men med en ny spareplan i hus, der skal skæppe 2,6 mia. kr. i kassen, er målet en indtjeningsmæssig genrejsning.
Dermed gør flyselskabet sig også mere appetitlig for en eventuel køber eller fusionspartner.
"Det var et meget stort skridt, man tog med aftalen i går i forhold til at gøre SAS attraktiv i forhold til et frasalg. Nu er det tiden, der skal arbejde for selskabet, og SAS skal bevise, at selskabet kan tjene penge med den nye omkostningsplatform," siger Ole Kirchert Christensen, luftfartsekspert og fagredaktør hos rejsesiden check-in.dk.
Læs også:SAS-redning vakler stadig
Tre oplagte aftagere
Der er tre oplagte købere i Europa, mener eksperterne: Lufthansa-gruppen, Air France/KLM og AIG, der blandt andet tæller British Airways og Iberia.
Men der vil gå noget tid, før de kan give bud på SAS.
"På 1-2 års sigt har de mest oplagte købere af SAS hænderne fulde med at optimere deres egne forretninger. Derfor venter vi tidligst en konsolidering med SAS som part om et par år," siger Jacob Pedersen, der er senioranalytiker i Sydbank.
Lufthansa har allerede meldt ud, at selskabet ikke har kræfter til noget før 2014, når selskabets spareplaner er gennemført. Air France har en spareplan, der løber frem til 2015, og Iberia skal fyre 4500 ansatte inden begyndelsen af 2013.
"De kæmper alle med ganske omfattende spareplaner. De har nok at gøre med deres hjemmebane og har ikke kræfter til at kigge på SAS," fastslår Ole Kirchert Christensen.
Mere lækker
Jacob Pedersen tilføjer, at han "langt fra er overbevist" om, at SAS-ledelsen rent faktisk ønsker at overlevere tøjlerne til et større selskab, hvis spareplanen først resulterer i, at selskabet økonomisk kan stå på egne ben.
Efter det stod klart, at der var enighed mellem ledelsen og de ansatte om de fremtidige vilkår for løn og arbejdstider, var Fritz Schur ellers hurtig til at melde de fremtidige planer ud, som de ser ud i hans hoved.
"Fra den dag jeg blev formand, har jeg aldrig lagt skjul på, at jeg mener, at SAS bør indgå en alliance, en fusion eller noget andet med andre i flybranchen. Jeg mener stadig, at en eller anden form for fusion vil være godt for SAS," lød det fra SAS-formanden på et pressemøde mandag eftermiddag.
Også de skandinaviske stater, der samlet ejer 50 pct. af SAS , har flere gange givet udtryk for, at de ønsker at sælge deres del af flyselskabet.
SAS skulle have været opslugt af Lufthansa allerede tilbage i 2008. Men så krakkede Lehman Brothers, og finanskrisen satte en stopper for planerne.
Læs også:Schur lægger op til at sælge SAS