Tomme lufthavne, langtidsparkerede fly og hjemsendte medarbejdere i titusindvis. Mens flere lande gradvist er begyndt at åbne i kølvandet på coronapandemien, er en nærmest total nedlukning fortsat virkelighed i flyindustrien.
“På bagkant af corona tror jeg, at vi står over for en mulig ny konsolidering i Europa
Simon Pauck Hansen, driftsdirektør, SAS
Hos SAS forbereder man sig ganske vist på at genoptage en række ruter til bl.a. USA og Amsterdam i løbet af de kommende uger. Men det ændrer ikke på, at stort set alle spillere på markedet lige nu kæmper for livet.
“Fokus for de store flykoncerner i Europa er på overlevelse. Det er en overlevelseskamp, som er så kompleks, at jeg tror, der i en periode er tale om et udskilningsløb,” siger Simon Pauck Hansen, driftsdirektør i SAS.
Han henviser til, at der allerede før pandemien var tegn på en begyndende konsolideringsbølge i flyindustrien.
Sidste år måtte bl.a. Wow Air og Thomas Cook Airlines indgive konkursbegæring, og kort før covid-19, som fik flere lande til at lukke grænserne, kollapsede britiske Flybe efter flere år med dårlige økonomiske resultater. Siden da har myndigheder rundt omkring i verden pumpet milliarder af kroner i flyselskaber for at holde dem flyvende, mens deres forretningsgrundlag stort set er forsvundet.
De seneste års udvikling taget i betragtning er der derfor grund til at tro, at udskilningsløbet også vil fortsætte efter coronakrisen, lyder det fra Simon Pauck Hansen.
“Det var allerede delvist i gang før alt det her. På bagkant af corona tror jeg, at vi står over for en mulig ny konsolidering i Europa. Men på den korte bane kommer det nok mere til at handle om, at man kan samle noget op fra de selskaber, der desværre ikke klarer sig igennem krisen.”
I starten af maj udgav det internationale konsulenthus Kearney en analyse, hvor det konkluderes, at der kun vil være plads til fem europæiske flyselskaber efter covid-19.
mia. euro har Lufthansa modtaget i statsstøtte.
Hos SAS betragter man markedsudsigterne som værende så usikre, at man foruden de allerede annoncerede nedskæringer af 5000 fuldtidsstillinger har iværksat yderligere sparetiltag, bl.a. i form af udskydelse af nogle af de kommende leverancer af 49 nye Airbus-fly.
“Vi forventer først, at efterspørgslen bliver normaliseret i 2022,” siger Pauck Hansen.
Samtidig har SAS understreget behovet for rede penge fra selskabets aktionærer – der bl.a. tæller den danske og svenske stat – hvis virksomheden skal overleve. SAS har allerede modtaget lånegarantier for knap 3,3 mia. svenske kroner fra Danmark og Sverige, men det er altså ikke nok til at sikre likviditeten, når selskabet hver måned brænder omkring 500 mio. kr. af.
Andre steder i Europa har lande som Frankrig og Tyskland også holdt hånden under en række flyselskaber, heriblandt de to største på kontinentet i form af Air France-KLM og Lufthansa Group.
Sidstnævnte har modtaget en redningspakke på 9 mia. euro (67 mia. kr.), men det er ifølge selskabet ikke nok til at sikre driften på længere sigt. Onsdag skriver Financial Times, at Lufthansa havde et underskud på 2 mia. dollar i første kvartal, og at koncernen i øjeblikket taber 800 mio. euro om måneden. Derfor planlægger den tyske gigant en række drastiske sparetiltag, som bl.a. vil skære medarbejdertabene i datterselskaberne Brussels Airlines og Austrian Airlines med hhv. 25 pct. og 20 pct.
“Det er en enorm stor restrukturering, og det bliver svært at nå til enighed med fagforeningerne om afskedigelser, lønnedgang eller begge dele. Virksomheden skal vise bedre evner i disse forhandlinger end nogensinde før,” siger Daniel Roeska, analytiker i Bernstein, til Financial Times.
