ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS bestiller 50 nye fly for 24 mia kr

Opdateret 10.13SAS har bestilt yderligere 50 Airbus 320neo og dermed vil flyselskabet i alt have mindst 80 af flytypen i 2023 og dermed have skabt en flyflåde med kun en flytype.

Det oplyser SAS i en meddelelse tirsdag.

Udover de 50 fly har SAS optioner på yderligere fem fly.

Det første 15 nye fly vil blive leveret fra foråret 2019 og til 2021 og vil være leasede, mens de resterende 35 fly vil blive leveret direkte fra Airbus frem til 2023. Listeprisen på de 35 fly vil være lige under 4 mia. dollar (24 mia. kr.).

De nye fly bruger 15-20 mindre brændstof per sædekilometer end de fly, der udfases.

SAS har allerede 17 Airbus 320neo i drift af en tidligere ordre på 30 fly.

Luftfartsselskabet har i dag to flytyper i trafik i Europa, hvilket er nedbragt fra seks i 2012.

I takt med leveringerne af de nye fly vil SAS' nuværende flåde af Boeing 737'ere og Airbus 320-fly blive udfaset.

SAS vil således fra 2023 for første gang nogensinde kun have en flytype - Airbus 320neo - til både kort, mellemlange og lange flyruter, oplyser selskabet og fremhæver, at det vil øge fleksibiliteten og muliggøre yderligere forenklinger og effektiviseringer i produktionen. 

Aktien stiger tirsdag 1,5 pct. til kurs 14,22.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis