ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS-bagagefolk strejker igen: På vej i Arbejdsretten

SAS bagagepersonale i Københavns Lufthavn er for tredje gang på få dage gået i en overenskomststridig strejke. Den skal hastebehandles i Arbejdsretten i dag. De forrige to gange blev strejken kendt i strid med reglerne.

Sagen handler om en vikar i bagagehåndterings-afdelingen, der nægter at melde sig ind i 3F. Vedkommende er ingeniør og foretrækker at forblive i sin oprindelige fagforening. Han henviser til, at både dansk og EU-lovgivning giver alle lønmodtagere en grundfæstet ret til selv at vælge fagforening.

Det har fået de øvrige ansatte, herunder valgte tillidsfolk, til verbalt at true vikaren. Optagelser af truslerne er blevet offentliggjort afBerlingske Tidende, der også har dokumenteret, at en af de truende stemmer tilhører en valgt tillidsmand for 3F.

De har også på lydoptagelserne givet udtryk for, at de ikke accepterer lovgivningen, og at "kun jungleloven tæller her". Tillidsmanden, en lokal 3F-næstformand, har siden måttet trække sig fra tillidshvervet.

“Det er en dybt alvorlig og uholdbar situation. Vi kan ikke acceptere, at trusler forekommer i vores virksomhed. Enhver SAS-medarbejder har altid ret til frit at vælge fagforening. Det vil vi altid stå fast på, og det er en principiel sag om at tilsidesætte foreningsfrihed. Den ulovlige strejke har allerede påvirket over 6.000 passagerer, og vi har måttet aflyse 74 fly i sidste uge,” siger Karin Nyman, kommunikationsdirektør i SAS.

Børsen arbejder på at få en kommentar til den aktuelle arbejdsnedlæggelse fra 3Fs lokalformand i Kastrup, Henrik Bay-Clausen

3F-formanden har tidligere lagt afstand til den brug af trusler, som vikaren i Københavns lufthavn blev udsat for.

"Det er absolut ikke i orden at udsætte kolleger for trusler, som det desværre er sket. Det er ikke 3Fs måde at arbejde på. Jeg har noteret mig, at den pågældende, der er gået langt over stregen, efterfølgende har valgt at trække sig fra sine hverv i 3F, og at der er tale om en afsluttet personalesag," siger formand for 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis