Historien om ØK's triumf og tragedie er velkendt. Først den fantastiske begyndelse omkring århundredskiftet, og derefter de mange år med succes og til sidst det dramatiske sammenbrud i 1980 og 1990'erne.
Men undervejs gemmer der sig en lærerig begivenhed. En overset case i strategi.
I 1934 lykkedes det for et kriseramt ØK at genopfinde sig selv, ganske som nutidens virksomheder forsøger at gøre det, når de får problemer.
Forhistorien kort:
Da H.N. Andersen grundlagde ØK i 1897, gjorde han det med sit nye princip om en såkaldt vekselvirkning, som vi omtalte her i julekalenderen for halvanden uge siden. Han iagttog ØK's forretning som en slags ring, med egen produktion, egne skibe og egen handel.
Idéen var, at de tre discipliner støttede hinanden i en ring og inden for den samme virksomhed.
Vekselvirkningen tjente ØK godt i ca. 30 år, men da Wall Street krakkede i 1929 og udløste en global økonomisk krise, førte den protektionisme med sig.
Toldmure, importregulering og valutakontrol var en livsfarlig trussel mod selve idéen i ØK og kompagniets globale handel. Der var behov for strategisk nytænkning, men hvilken?
Det var i denne livstruende situation, det lykkedes for en ny ledelse i 1934 at udtænke en strategiplan, som var tilpasset den nye virkelighed.
Erhvervshistoriker Martin Jes Iversen, CBS, fortæller i en ny Børsen-podcast om historiske topchefer, at ØK-ledelsen tænkte ekstraordinært kreativt.
De forstod, at virksomhedens lokale kontorer rundt om i verden havde opbygget et stærkt lokalt netværk, og at i en protektionistisk verden er det værdifuldt at have en lokal agent:
“De siger, hvad er det, at vi kan? Filialkontorerne blev skabt for at kunne facilitere vekselvirkningen, men der var også opbygget en lokal ekspertise. Det er unikt. De opdager, at de kan bygge en forretning på det, og så går de til store virksomheder og siger, at de kan hjælpe med deres eksport.”
ØK var altså til stede inde bag de nye toldmure i kraft af sine filialkontorer. Det gav mulighed for, at ØK kunne sælge varer, som man ikke havde produceret selv, men som man solgte for andre. Det nye ØK var skabt.
Det gælder for alle virksomheder om at se det, når markedet flytter sig, når kunderne ændrer adfærd, når ny teknologi kommer til, når politikerne laver om på rammerne osv.
Det er i den situation, at en ledelse skal forsøge at forstå hvilke kompetencer og konkurrencefordele, virksomheden har, sådan at man kan tage dem med ind i en ny tid.
PS: Du finder Niels Lundes podcast med Martin Jes Iversen om historiske topchefer på borsen.dk/podcast og i din foretrukne podcast-app.
