ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Så meget er Lundbeck-aktien steget på to år under Kåre Schultz

Den snart afgående adm. direktør hos Lundbeck, Kåre Schultz, kan efter lidt over to år i direktørstolen se tilbage på en aktiekurs, der overordnet set kun er gået en vej, og det er opad.

Virksomheder
Kåre Schultz fik et tilbud han ikke kunne sige nej til: Nu stopper han i Lundbeck
Allerede på dagen for annonceringen af Kåre Schultz som ny direktør den 6. maj 2015 steg medicinalselskabets aktiekurs med næsten 20 pct.

Han kom dengang fra en post hos Novo Nordisk, og siden sin start den 20. maj 2015 har Lundbecks aktiekurs haft en stigning på samlet set 198,2 pct., og lukkede fredag i kurs 411,8, hvilket er rekordhøjt.

Til sammenligning lå aktiekursen på 138,1, da Kåre Schultz tiltrådte medio maj 2015. 

1_41037_picture_5416_1.png
Udviklingen i Lundbecks aktiekurs under Kåre Schultz. - Kilde: Børsen Play/Bloomberg

Ved markeds åbning i dag faldt Lundbeck-aktien 11,8 pct. efter beskeden om, at Kåre Schultz stopper.

Har skåret helt ind til benet

Den nu snart afgående direktør er gennem sin tid hos Lundbeck blevet kendt for at skære helt ind til benet i medicinalselskabet, hvilket har haft positiv indvirkning på selskabet og aktiekursen de seneste to år, og det er derfor også en slankere udgave af Lundbeck, som Kåre Schultz giver videre til en endnu unavngiven arvtager.

Virksomheder
Efter Kåre Schultz' afgang: Lundbeck-aktien i kæmpe fald
Allerede efter få måneder som direktør meddelte Kåre Schultz i forbindelse med sit første halvårsregnskab for Lundbeck i 2015, at medicinalselskabet skulle fyre hver sjette ansatte, som ville spare selskabet omkostninger for omkring 3 mia. kr.

"Vores indtjening er ikke god nok, og det er ikke en langsigtet løsning at bruge flere penge, end vi tjener," sagde Kåre Schultz dengang til Børsen.

Kåre Schultz skifter til en stilling i Teva Pharmaceuticals, der er en af verdens største producenter af kopimedicin. Han fortsætter dog indtil videre i sin stilling som topchef for Lundbeck.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis