Så meget betaler landets største virksomheder i skat

295570_16_9_large_119.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
05. dec 2014 KL.12:47
Skat har i dag offentliggjort, hvor mange penge danske virksomheder betaler i selskabsskat. Herunder kan du se en liste over, hvad de største danske virksomheder betaler til statskassen.

Selskabernes bidrag til fælleskassen er vokset. Danske og udenlandske selskaber betalte sidste år 53 mia. kr. til statskassen, og det er en stigning i på 4 mia. kr. på et år. Det skriver Ritzau.

Sidste år var der 61.563 virksomheder, svarende til 38 procent, som betalte selskabsskat. Det er to procent mere end i 2012 og seks procent mere end 2011.

Indbetalingen af selskabsskat svinger fra år til år og er derfor en usikker måde at vurdere økonomien på, siger professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet til DR Nyheder.

”Reglerne er skruet sådan sammen, at hvis virksomheder investerer meget og skaber vækst, så kan de penge, der investeres, trækkes fra overskuddet, før der betales skat. Så man skal lige klappe hesten, når det handler om at sætte stigende selskabsskat lig med vækst, ” siger professoren.

Her kan du se, hvor meget de forskellige selskaber betalte i selskabsskat i 2013:
  • A.P. MØLLER HOLDING A/S: Ca. 6 mia. kr.
  • NOVO A/S : 4.395.939.338 kr.
  • KIRKBI A/S (LEGO): 2.447.906.088 kr.
  • NORDEA BANK DANMARK A/S: 1.921.074.677 kr.
  • TDC A/S: 1.310.595.500 kr.
  • SIEMENS AKTIESELSKAB: 799.442.051 kr.
  • COLOPLAST  A/S: kr. 734.368.711
  • FORENINGEN NYKREDIT (NYKREDIT): 448.840.650 kr.
  • TRYGHEDSGRUPPEN SMBA (Tryg) 429.769.291 kr.
  • DANFOSS A/S: 397.266.482 kr.
  • DANSKE BANK A/S: 192.004.774 kr.
  • LUNDBECKFOND INVEST A/S: 141.614.213 kr. 
  • GRUNDFOS HOLDING A/S: 105.321.074 kr. 
  • DSV A/S: 82.436.977 kr.
  • FLSMIDTH & CO. A/S: 29.826.000 kr.
  • CARLSBERG A/S:  25.795.368 kr.
  • LLGB HOLDING ApS (JYSK): 156.096.400 kr.
  • ISS A/S: 70.727.000 kr. 
  • ARLA FOODS HOLDING A/S: 623.000 kr. 
  • VESTAS WIND SYSTEMS A/S: 0 kr.

Kilde: skat.dk