ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

S-ordfører: “Den grønne omstilling skal ske i en takt, så vores virksomheder og helt almindelige mennesker kan følge med”

Der er vild uenighed mellem regeringen og energibranchen om, hvilke konsekvenser et nyt beregningsgrundlag har

Troels Ravn, Socialdemokratiets skattepolitiske ordfører. PR-foto
Troels Ravn, Socialdemokratiets skattepolitiske ordfører. PR-foto

Den socialdemokratiske regering er i gang med en sanering af hele afgiftsområdet på fast ejendom – herunder grundskylden på ejendomme, hvor der er placeret vindmøller og solceller.

Energibranchen forudser massive afgiftsstigninger, der måske sender regninger på det ottedobbelte til jordejerne.

Så alvorligt ser Socialdemokratiet ikke på sagen, der bl.a. argumenterer for, at det er nødvendigt at få justeret skatterne, når de har stået stille i de seneste ti år.

8

gange højere jordskat i gennemsnit kan blive konsekvensen af nyt lovforslag, mener organisation

“Skatteministeriet har oplyst, at de ikke kan genkende, at skattestigningerne skulle ligge otte-16 gange højere end nu. Og det kan jeg heller ikke,” lyder det fra Troels Ravn, Socialdemokratiets skattepolitiske ordfører.

Skattestigninger i de nævnte niveauer er tal, der kommer fra brancheforeningen Wind Denmark.

I strid med EU-regler

Noget af forklaringen på, at jordskatterne på solcelle- og vindparker vil stige – hvilket trods alt er indiskutabelt – er, at det ikke længere kan være muligt at betale den helt lave grundskyld, der er gældende på landbrugsejendomme, når arealerne bruges til energiproduktion.

“Det er i strid med EU's konkurrenceregler,” siger Troels Ravn.

Et komplekst område

Området er komplekst, og en række brancheorganisationer havde mandag foretræde for Skatteudvalget, hvor et regnestykke fra Ringkøbing-Skjern Kommune vedrørende en vindmølleparcel blev forelagt udvalget. Det er nu blevet sendt til Skatteministeriet for en nærmere undersøgelse af, hvorfor der er så stor forskel, når forskellige parter regner på tingene.

Virksomheder kan udsættes for urimelig konkurrence fra udlandet

Troels Ravn (S), skattepolitisk ordfører

“Helt overordnet kan jeg sige, at den grønne omstilling skal ske i en takt, så vores virksomheder og helt almindelige mennesker kan følge med. Vi skal ikke forcere noget. Det vil kunne betyde, at vores virksomheder kan udsættes for urimelig konkurrence fra udlandet, så vores arbejdspladser flytter til udlandet,” siger Troels Ravn.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis