Det irske flyselskab Ryanair har tabt til den danske fagbevægelse i Arbejdsretten.
Dommen, som netop er blevet afsagt, betyder, at de luftfartsansattes organisation, FPU, har ret til at kræve overenskomst for selskabets ansatte på basen i København.
Dermed har fagforbundet fået rettens ord for, at de kan køre konflikt mod selskabet, der kan blive ramt på områder som bagagehåndtering og catering.
Det var i forvejen ventet, at konflikten ville træde i kraft natten mellem mandag og tirsdag i næste uge, men fejl i de oprindelige konfliktvarsler betyder, at konflikten skal varsles på ny.
Det vil ifølge Ritzau ske torsdag.
14 dage til blokade
"Der går formentlig cirka 14 dage, før en blokade kan træde i kraft," siger John Dybart, der er formand for Serviceforbundet, der bl.a. organiserer kabinepersonalet.
Konflikten fra FPU vil i givet fald blive fulgt op af sympatikonflikter fra forbund som 3F, HK og Dansk Metal.
Det vil i så fald betyde, at disse forbund medlemmer ikke må arbejde for Ryanair.
Ryanair vil appellere
Ryanair har proklameret, at de vil appellere afgørelsen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
"Ryanair, Europas yndlingsluftfartselskab, har i dag instrueret sine advokater til øjeblikkeligt at appellere den bizarre kendelse i den danske Arbejdsret, som tilsynladende tillader konkurrenternes (SAS) fagforening at blokere Ryanairs første fly i Danmark," skriver selskabet i pressemeddelelsen.
Dropper dansk base
Ifølge pressechef Robin Kiely vil Ryanair fortsat drive sine 12 ruter til og fra Danmark, men at det ikke, som ellers planlagt, vil ske via en base i Danmark.
"Vi er stålsatte på at skabe vækst for dansk turisme og danske arbejdspladser i en tid, hvor SAS lukker jobs og skærer ned i løn og pensioner," siger Robin Kiely i pressemeddelelsen.