Opdateret 12.05 -Det irske lavprisselskab Ryanair dropper nu sin base i København.
Det fortæller selskabets topchef, Michael O'Leary på et pressemøde i den danske hovedstad fredag formiddag.
"Tragedien er, at de højt betalte piloter fra Sverige og Danmark nu må se deres job ryge til udlandet," siger Michael O'Leary og tilføjer.
"Vi har haft en base i Billund i mere end tre år uden problemer. Hvorfor må vi ikke have en i København? Er det fordi SAS ikke vil have konkurrence fra de store?" spørger topchefen retorisk.
Selskabet, som er Europas største, åbner 15. juli en rute mellem København og den litauiske by Kaunas. Flyet fra Kaunas skal operere selskabets ruter fra København til London og Milano og siden vende hjem til Kaunas hver aften.
På den måde kan fagbevægelsen ikke blokere selskabets fly, mener Ryanair. Det fik fagbevægelsen i onsdags Arbejdsrettens ord for, at man gerne må.
Raser mod SAS
Den irske topchef tager i øvrigt til genmæle over for dem, som mener, at Ryanair bedriver social dumping.
"Det er slet ikke muligt i den her business, for det er højtuddannede ansatte, vi har med at gøre. Vi betaler vores piloter 150.000 euro om året, mens kabinepersonalet får 35.000 euro. Det er konkurrencedygtige vilkår. De eneste, som vinder på det her, er de dumme fagforeninger og SAS," siger Michael O'leary.
Han finder desuden tid til at skyde på konkurrenterne og det danske samfund.
"Det er bizart, at i Irland prøver vi at skabe jobs, men i Danmark lukker I dem ned. Vi betaler vores piloter konkurrencedygtige lønninger, og modsat SAS og Norwegian fyrer vi dem ikke om vinteren," siger O'Leary videre.
"Norwegian og SAS skærer i pensionen, lønnen og antallet af passagerer. Vi vokser," fortsætter den irske svada.
Ryanairs topchef løfter desuden sløret for, at Ryanair til november åbner to nye ruter ud af København til henholdsvis Bologna og Edinburgh. Dermed kommer selskabet til at have 14 ruter fra København.