Regeringen i Moskva har indført skrappere regler for salg af øl.
Vladimir Putin, Ruslands præsident, har sagt, at alkoholisme er et alvorligt problem i Rusland, og de strammere regler for ølsalg skal netop bidrage i kampen mod alkoholisme, skriver nyhedsbureauet Interfax.
Stramningerne kommer, efter at tidligere præsident, Dmitrij Medvedev, i juli 2011 underskrev en lovændring, der betyder, at øl klassificeres som spiritus.
Det er denne lov, der nu er trådt i kraft, og den betyder blandt andet restriktioner for salg af øl fra kiosker. Fra nu af må kioskerne ikke sælge øl fra klokken 23 til klokken otte, skriver Interfax.
Nogle af verdens største bryggerier leverer øl til de tørstige russere. Det gælder blandt andet Carlsberg, der er på det russiske marked via sit datterselskab Baltika, og også Anbeuser-Busch Inbev.
Det er ikke første gang, at regeringen indfører tiltag, der rammer de store bryggerier og andre, der sælger øl i Rusland.
I 2012 steg afgiften på øl med 20 pct. Ifølge en plan, der blev godkendt af finansministeriet i 2011, er der flere stigninger i vente.
I år, altså 2013, er der planlagt en afgiftsstigning på yderligere 25 pct. og næste år på 20 pct.
Øl er i øvrigt ikke det eneste alkoholprodukt, regeringen rammer. Minimumprisen for vodka er steget, og der er nedlagt forbud mod at reklamere for alkohol i medierne, herunder på internettet.
WHO, Verdenssundhedsorganisationen, siger, at alkoholforbruget i Rusland hører til blandt de højeste i verden.
Hver femte russiske mand og seks pct. af kvinderne dør af årsager, der bunder i alkoholmisbrug.
/ritzau/Reuters