Royal Unibrew er solidt ud af tredje kvartal, der ellers har været præget af åbningstider på barer såvel som restauranter.
Selskabet leverer en stærk indtjening og vokser på både volumen og overskuddet.
Det viser regnskabet fra Danmarks næststørste bryggerikoncern, der er landet tirsdag aften.
“Det høje niveau af “staycations”, det gode vejr i august i Danmark og Finland samt vores portefølje har givet os en stærk præstation over sommeren
Royal Unibrew
Selskabet er kommet ud af tredje kvartal med en omsætning på 2258 mio. kr., det er en stigning på 6 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Resultaterne kommer på trods af, at coronapandemien har lagt en dæmper på det generelle forbrug flere steder i verden. Men det har ikke nødvendigvis været en kæp i hjulet.
“Over sommermånederne har størstedelen af forbrugerne holdt ferie i deres hjemland. Det høje niveau af “staycations”, det gode vejr i august i Danmark og Finland samt vores portefølje har givet os en stærk præstation over sommeren,” skriver selskabet i regnskabet.
Driftsoverskuddet (ebit) landede på 600 mio. kr. mod 492 mio. kr. i tredje kvartal 2019. Og målt på liter solgte Royal Unibrew 3,177 mio. hektoliter i perioden, mens man solgte 3,027 mio. hektoliter i samme periode sidste år.
Samtidig har bryggeriet løftet forventningerne til den øvre halvdel af det udmeldte interval for driftsoverskuddet (ebit), som ligger mellem 1425 og 1525 mio. kr.
mio. kr. landede driftoverskuddet på i Q3
Bundlinjen blev øget med knap 100 mio. kr. til 475 mio. kr. i tredje kvartal.
Men der er dog også fokus på, at Royal Unibrew ikke går fri af de udfordringer, som coronakrisen bringer med sig.
“For at mindske virkningen af covid-19 reducerede vi salgs- og marketingsudgifterne i foråret. Men som forretningen udviklede sig over sommeren har vi investeret i selektivt i vores brands. Effekten vil være højere marketingsudgifter i fjerde kvartal i 2020 end samme periode sidste år.”
Desuden nævner selskabet også restriktioner på barer og restauranter, udfordret grænsehandel mellem Danmark og Tyskland og forsamlingsloft som udfordringer, krisen har med sig.



