ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Royal Unibrew-boss: "Folk drikker mindre øl, men til gengæld drikker de øl af højere kvalitet"

“Det her kvartal har været godt for os,” siger Hans Sanovije uden at tøve.

“Basalt set alle områder af virksomheden leverede,” uddyber den hollandske topchef for Royal Unibrew.

Landets andet største bryggeri kunne i tredje kvartal konstatere, at salget steg, og samlet set kunne Royal Unibrew præsentere en omsætning på 2114 mio. kr. i tredje kvartal mod 2106 mio. kr. i samme periode af 2018.

Det blev omsat til en driftsindtjening før renter og skat (ebit) på 492 mio. kr. mod 451 mio. kr. i tredje kvartal af 2018.

Virksomheder
Unibrew leverer flot fremgang trods salgsmodvind i Finland

Hans Savonije glæder sig over stigende marginer, som skyldes at Royal Unibrew er lykkedes med at sælge flere såkaldte premiumprodukter. Han forklarer, at bryggeriet rider på en gloabl trend, der skaber en bedre indtjening i virksomheden.

“Lige nu kan man sige, at det overordnede motto er “Less is more”. Forbrugerne køber lidt mindre ind. Der er stort set ikke et ølmarked, der vokser i volumen. Folk drikker mindre øl, men til gengæld drikker de øl af højere kvalitet,” forklarer Hans Sanovije og fortsætter.

“Vores volumen er steget 1 pct. i løbet af de første ni måneder, men omsætningen er steget 5 pct. Så hver liter er solgt fem pct. dyrere.”

Han er ikke i tvivl om, at der er tale om en trend, der vil fortsætte i mange år frem. Han ser en masse strømninger globalt, der helt generelt er med til at sikre en solid efterspørgsel på kvalitetsprodukter. 

“Der vil være mere gennemsigtighed i den verden, som vi lever i, og der vil være mere fokus på, hvordan det vi laver, påvirker verden omkring os,” siger han. 

Royal Unibrew kunne i seneste kvartal bogføre et nettooverskud på 377 mio. kr. mod et plus på 351 mio. kr. i juli, august og september sidste år.

Over 7000 bryggerier
En anden trend handler om individualisering.  

“Hvis du bare kigger på USA. Så var der 80 bryggerier i USA i slutningen af 1980'erne. I dag er der over 7000. De laver alle sammen forskellige øl, og forbrugerne har aldrig haft så mange valgmuligheder, som de har i dag. Det er en tid, hvor der er fokus på individualisering blandt forbrugerne. Og det er en kæmpe trend i vores industri,” siger han.

Penge
Aktiestatus: Fremgang til Royal Unibrew ikke nok til at sikre C25-plus

Hans Savonije fremhæver blandt andet de mange nye opkøb, som går helt som planlagt og for alvor er ved at finde momentum. Royal Unibrew har det seneste år nemlig været aktiv i forhold til opkøb.

I det forgangne år blev den franske læskedrikproducent Etablissements Geyer Frére, der blandt andet står bag mærket Lorina, en del af det danske bryggeri.

Desuden købte bryggeriet italienske Terme di Crodo i 2018 og har i år købt danske Cult, der er kendt for drikken af samme navn. Derudover har bryggeriet for nylig købt det lettiske bryggeri Sia Bauskas Alus.

Royal Unibrew er i Danmark i høj grad kendt for kendt for øl som Albani, Thor og Ceres, mens det står bag sodavand som Faxe Kondi og Nikoline. Ud over egne mærker sælger bryggeriet produkter fra Pepsi og Heineken.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis